Øjets indre væsketryk opretholdes ved en konstant produktion af kammervæske, der produceres i strålelegemet, corpus ciliare. Strålelegemet befinder sig på regnbuehinderodens bagside, og fra dette produktionssted, flyder kammervæsken ud i glaslegemet, corpus vitrium, og ud gennem pupillen til øjets forkammer, som er området fra hornhindens bagflade til regnbuehindes (iris) forflade.


I en cirkel rundt på 360 grader ved irisroden befinder si-systemet (trabekelværket og Schlemskanal) sig, som er det afløbssystem hvor igennem kammer- væsken forlader øjet og absorberes i de såkaldte vandvener. Ved konstant balance mellem produceret kammervæske og tilpasning af afløbsforholdene, holdes øjets væsketryk sig stabilt.


En anden rute kammervæsken kan forlade øjet via, er et knap så veldefineret anatomisk afløb, der kaldes det uveo-sclerale afløb. Her er der nærmest tale om en diffusion og mængden af væske der forlader øjet er minimal i forhold til si-systemet.

    anatomi af øjets forkammer.jpg
      Anatomi af øjets forkammer
 
 
 
 
 
Senest opdateret: 12. januar 2018