Regnbuehindebetændelse er en autoimmun lidelse hvor enten regnbuehinden (iris) eller regnbuehinden og strålelegemet (corpus cilliare) (iridocyclittis) er involveret.

Der kategoriseres ud fra placeringen af aktivitet af inflammationen i øjet: forreste irit, intermediær irit (uvea+glaslegeme) samt bagerste uveitis (hvor nethinden er involveret).


Symptomer på forreste irit er: Lysskyhed, rødt øje med ciliær injektion, tåreflod uden pus. Lille eller kantet pupil, der reagerer svagt eller trægt for lys.
    
Regnbuehindebetændelse, Ciliær.jpg
Ciliær rødme ved iritis


Tilstanden giver som regel symptomer inden for timer til døgn og er som regel fremadskridende.


Antibiotisk behandling har ingen effekt og behandlingen skal varetages af øjenlæge. 


Behandlingen består i at få den inflammatoriske reaktion under kontrol med oftest lokal behandling med binyrebarkhormonholdige præparater. Pupiludvidende dråber gives hyppigt dels for en smertelindring der opnås når cilliære spasmer ophæves ved at afslappe irissfinkteren, men også for at forebygge evt. sammenvoksninger mellem pupillen og linseforfladen (synerchier).

Opstår disse synerchier, vil pupillen blive kantet og muligvis påvirkes nattesynet, når man har behov for en større pupil for at se i mørke.   

synerchibundet.jpg 
Synerchibundet pupil ved iritis.

 

Tilstanden kan være gentagende pga. tilgrundliggende immunologiske reaktioner i kroppen, der udløser anfaldene.


Øjenlægen behandler med:


Øjendråbe Maxidex 1 dr hver time i vågen tilstand, med nedtrapning efter øjets tilstand (behandlings variationer forekommer).
Øjensalve Ultracortenol 1x1 til natten (giver døgndækning).

Pupiludvidende øjendråbe (i skrivende stund kan dråber på det danske marked kun fås ved margistrel udlevering). 


 

 

Senest opdateret: 12. januar 2018