Nystagmus:

Akut nystagmus har som regel to faser; én hvor øjet bevæger sig hurtigt i en retning og langsomt i den anden retning. Den retning hvor øjnene bevæger sig hurtigst i mod, beskriver nystagmus som enten mod højre, eller mod venstre.


Fysiologisk nystagmus:
En lille symmetrisk nystagmus, som først udløses når øjet er i sin yder position kan enten være fysiologisk eller udløst af farmaka.
 

Patologisk nystagmus:
Hvis nystagmus udløses ved start af øjenbevægelse til siderne, eller er spontan, eller langsom i sine udslag eller assymetrisk, eller optræder med rotatorisk svimmelhed, er symptomet sandsynligvis patologisk.
 

Af årsager kan nævnes:
  • Cerebrovaskulære sygdomme
  • Encephalitis
  • Tumor ( pons, cerebellum, acusticusneurinom)
  • Neuritis vestibularis (Spontan nystagmus mod den raske side)
  • Mb. Meniere

Pupilrektioner:

Normal reaktion: Ved belysning af den ene pupil, kontraheres begge, ved direkte og indirekte lysreaktion. Ved fokusering på nært hold, kontraheres pupillerne også.
  • Miosis: lille pupil (parasympaticum påvirkning via N.III)
  • Mydriasis: stor pupil (Sympaticus påvirkning)
  • Anisokori: forskellig pupil størrelse
Alle tre former kan være fysiologisk normalvarianter.
 

Patologiske tilstande:
Ensidig miosis: med rødt øje: iritis, iridocyklitis, reaktiv miosis (f.eks. ved fremmedlegme) med ptose:
  • Horners syndrom (miosis+ptose+enoftalmus) -kan indgå i Hortons hovedpine, sympatikusskade og Wallenbergssyndrom
  • Farmakologisk årsag: Pilokarpin
  • Øvrige: Tumor, anisokori, normal pupil, hvor den anden pupil er stor pga mydriasis.
  • Bilateral Miosis:
Hvis patienten er bevidsthedspåvirket: Tænk på intoxikation:
Morfin, narkomani, metabolisk koma (reaktive pupiller).
Diencephalt pre-koma (miotiske, men reagerende pupiller). Stor blødning i Pons: knappenåls store pupiller.


Ensidigt mydriasis:

  • Med rødt og smertende øje: Akut glaukom, kontusionstraume.
  • Hvis bevidstheden samtidigt er påvirket: Epiduralhaematom, akut subdural haematom. N. Oculomotorius parese (tentoriumindklemning) meningitis, tumor cerebri, aneurisme.
  • Med ptose: Parese af N. oculomotorius.
  • Øvrige årsager: Mydriatikum, pupillotoni (træg pupil), lysstiv pupil, normal pupil med miosis af den anden pupil, anisokori.

Bilateral mydriasis:
  • Hvis bevidstheden er påvirket: Mesencephalt koma (middelstore pupiller, lysstive)
  • Pga farmaka: antikolinergica, mydriatica.
  • Øvrige: Befinder sig i mørke, træspritforgiftning.

Patologiske lysreaktioner:
 
Svag eller manglende direkte lysreaktion ses ved:
Amaurosis (blindt øje), øjenprotese, hovedtraume med inkarceration.
Yderligere årsager: meningitis, tumorer, nethindeløsning, opticusneuritis, aneurismer, traume mod retina eller n. opticus, oculomotoriusparese. (Den indirekte lysreaktion i det afficerede øje er oftest normal, men udebliver ved oculomotorius paresen).
 

Parese af øjenmuskler:

Horisontal parese:
Opstår oftest ved vaskulære infarkter i capsula interna. Ved cerebrale skade er paresen kontralateral så den raske side overreagerer, så patienten ser til samme side som skaden findes.
Denne parese forsvinder med tiden. Hvis skaden sidder i Pons er paresen ipsilateral samt af og til bilateral, og oftest blivende.
Opstår der blødninger i cerebellum, er paresen ipsilateral.
Epilepsi kan give kortvarige, kontralaterale horisontelle pareser.
Ensidigt horisontal parese skyldes oftest øjenmuskel parese eller en skade i pons mellem n. oculomotorius(III) og n. Abduscens(VI) (internukleær oftalmoplegi der kan ses ved dissimineret sclerose(DS))
Hvis en patient får dobbeltsyn (diplopi) når der ses til siden samt ptose og manglende nystagmus eller det er vanskeligt at læse (nær-arbejde), kan man mistænke øjenmuskelparese.

Nogle huske regler:
  • Stirrer øjet ind mod næsen? : Abduscensparese
  • Stirrer øjet ud og op?: oculomotoriusparese(+ptose)
  • Holdes hovedet på skrå?: Trocklearis parese

Vertikale pareser:
Bilaterale:

Mindre hyppige, med parese ved blik op: problem i mesencephalon. Akutte årsager kan være:
Hydrocephalus eller hjerneinfarkt
Solnedgangsblik ved spædbørn hører også til i denne katagori.


Ensidige pareser:
  • Retning opad: Oculomotoriusparese.
  • Retning nedad: Thochlearis eller oculomotoriusparese.
Oculomotoriusparese (n.III):


Symptomer:
Ptose, diplopic (forsvinder når det ene øje tildækkes), evt. dilateret og lysstiv pupil, besvær med akkomodation. Varierende grad af påvirkning af de arrangerede muskler, oftest er blikretningen nedad og lateralt.

Trochlearisparese (n. IV): Øjet kan ikke bevæge sig nedad- medialt. Forårsager en kompensatorisk torticollis til den modsatte side for at undgå diplopi. Kan opstå akut ved traumer oftest sammen med parese af n. III.

Abduscensparese (n.VI): Øjet kan ikke abduscere og trækkes derfor medialt. Kompensatorisk roterer patienterne hovedet. Husk at udelukke stasepapil.
Årsager: traume, hypertoni, diabetes, tumor og vira.
 

Undersøgelsesforslag:

Anamnese: Infektioner, traumer, almen medicinske sygdomme, andre symptomer.
Status: Hjerte, lunger, blodtryk, oftalmoskopi, neurologisk status.
Henvisning til øjenlæge

 

 

 

 

 

 

Senest opdateret: 12. januar 2018