Ikke-infektiøst betinget, kronisk eller recidiverende rhinitis

Opdeles klassisk i en allergisk form og en non-allergisk form (vasomotorisk rhinitis).


Årsag

De allergiske former skyldes oftest husstøvmider, men kan også skyldes allergi over for husdyr, fødemidler eller skimmelsvamp.

Den non-allergiske form er årsagen ofte ukendt, men hos en del patienter kan der være tale om intolerance over for acetylsalicylsyre eller andre NSAID-præparater, som følgelig bør undgås. Nogle patienter reagerer på luftbårne emner som fx røg og forurening fra biler.

Der kan også være tale om bivirkninger til β-blokkere eller ACE-hæmmere. 


Symptomer

Som ved høfeber, dog sjældent med øjensymptomer, dvs. nysen, sekretion, nasalstenose, kløe og irritationsfornemmelse i næsen.


Klinik

Diagnosen stilles ofte på sygehistorien. Ved rhinoskopi ser man ofte en fortykket, let cyanotisk slimhinde. Hudpriktest bør udføres hos alle patienter med mistanke om helårsrhinitis.

Helårsrhiniter kan udvikle sig til næsepolypi.


Differentialdiagnoser

I princippet alle andre inflammatoriske næsesygdomme (herunder Wegeners granulomatose og sarkoidose). Afgrænsningen kan være vanskelig.


Diagnostik

Hudpriktest og rhinoskopi. CT-scanning hvis der er mistanke om polypi eller recidiverende eller kroniske symptomer på sinuitis.


Behandling

Allergen-elimination om muligt. Desenbilisering kan overvejes. 2.-generations H1-antagonister virker ofte på de irritative symptomer, nysen og vandig sekretion.

Lokal steroidbehandling er ofte meget effektiv. Ipratropium spray er effektiv mod vandig sekretion.

 

 

 

 

 

 

Senest opdateret: 18. april 2018