Inflammatorisk reaktion i næseslimhinden pga. længerevarende brug af lokale, detumescerende næsemidler

Kan i praksis ikke skelnes fra kronisk ikke-allergisk rhinitis.

Begrebet fastholdes i form af en advarsel mod brug af detumescerende næsedråber eller spray i mere end 1-2 uger.

Lokale steroider påstås at virke på tilstanden, men det kan ikke udelukkes, at baggrunden for denne effekt er, at det drejer sig om patienter med kronisk ikke-allergisk rhinitis, der ikke helt unaturligt har behov for detumescering af næseslimhinden.

Ved mistanke om medikamentel rhinitis bør anden årsag kraftigt overvejes.

 

 

 

 

Senest opdateret: 18. april 2018