Bihulebetændelse er en infektion i næsens bihuler 


Årsag

For den akutte bihulebetændelse gælder, at den ofte er led i eller komplikation til en banal forkølelse.

Den kan også optræde som komplikation til allergiske næsesygdomme eller barotraumer af bihulerne i forbindelse med fx flyvning.

En særlig form (odontogen sinuitis) ses som komplikation apikal parodontis i overkæbens molarer og præmolarer (kendes på, at den altid en énsidig). 


Bakteriologisk drejer akutte bihulebetændelser sig ofte om infektioner med Streptococcus pneumoniae, Hæmophilus influenzae, Moraxella catarrhalis eller anaërobe bakterier.

Den kroniske bihulebetændelse ser man som en fortsættelse af akutte sinuiter eller i sammenhæng med allergisk eller non-allergisk rhinit eller nasal ciliedysfunktion (især hos børn).

Der er overvejelser om, at gastropharyngeal refluks kan have ætiologisk betydning. Svampeinfektioner i bihulerne er sjældne i Danmark.


Symptomer

Ved den akutte bihulebetændelse er smerter lokaliseret til ansigtet ofte det primære symptom. Ofte er smerterne lokaliseret til frontalregionerne, hvilket ikke må tages til indtægt for, at smerterne skyldes frontal sinuit. Der er ofte tale referred pains fra maksilær sinuit. 


Der er generelt en tilbøjelighed til udstråling af smerterne. Smertelokalisationen siger således ikke meget om sygdommen lokalisering.

Det er karakteristisk, at smerterne forværres ved foroverbøjning. Der er ofte også feber. Hvis der udvikler sig ødem svarende til orbitaregionen eller i orbita med samtidigt dobbeltsyn, er der tale om en syns- og i værste fald livstruende komplikation til frontal eller ethmoidal sinuitis, som kræver hurtig indlæggelse og operation.

Ved den kroniske bihulebetændelse er det sekretion, hovedpine og nasalstenose, der er de væsentligste klager.


Klinik

Der er ofte ingen eller kun få objektive fund ved sinuitis. Der er ofte purulent sekret i næsen ved rhinoskopi, både ved den akutte og den kroniske form. Ved akut maxillær sinuitis er der bankeømhed af molarer og præmolarer i overkæben.

Der kan være en distinkt ømhed der hvor n. supraorbitalis træder ud af sin ossøse kanal i margo supraorbitalis.

Det bedste indtryk af sygdomsomfanget får man både ved den kronisk og akutte form ved en CT-scanning.


Differentialdiagnoser

Ved énsidige symptomer skal man ved den akutte sinuit være opmærksom på tandproblemer og ved kroniske tilfælde overveje, om der kan være benigne eller maligne tumorer.


Udredning

Sygehistorien er meget vigtig. Rhinoskopi supplerer denne. CT-scanning bør under alle omstændigheder udføres ved et kronisk forløb.


Behandling

Den akutte bihulebetændelser behandles primært med detumescerende næsespray og i sværere tilfælde med antibiotika, primært makrolider pga deres fordelagtige evne til at koncentrere sig i sekretet.

Ved kæbehuleinfektioner er kæbehulepunktur med gennemskylning af kæbehulen en meget effektiv procedure. Ved langvarige tilfælde kan man indlægge et kateter i kæbehulen og skylle gennem dette.

Ved kroniske bihulebetændelser vil man ofte vælge kirurgisk intervention efter at de ossøse forhold er kortlagt ved en CT-scanning.

Det meste kirurgi foregår endoskopisk ved de såkaldte FESS-indgreb (functional endoscopic sinus surgery) evt. vejledt af 3-D computerteknik.

 

 

 

Senest opdateret: 18. april 2018