ADHD, er en neuropsykologisk udviklingsforstyrrelse.


Årsag
: ADHD anslås at ramme 3-5 % af alle børn i den skolesøgende alder, to til fire gange så hyppigt hos drenge som hos piger. Men i nogle tilfælde er det svært at vide, om barnets overdrevne aktivitet eller opmærksomhedsforstyrrelse er normal for hans eller hendes alderstrin eller ej.

Hos børn mellem 6 og 12 år bliver ADHD - symptomerne mere udtalte. Det kan dog stadig være svært at identificere ADHD, især i de tilfælde, hvor opmærksomhedsforstyrrelse er kernesymptomet.

Genetiske forhold, har sandsynligvis en meget stor betydning for udvikling af ADHD. Det er påvist, at komplikationer i forbindelse med svangerskab og fødsel kan øge risikoen for udvikling af ADHD og i nogen tilfælde kan ADHD forbindes med for tidlig fødsel eller lav fødselsvægt.

Påvirkning under svangerskabet af alkohol, tobak eller stresshormoner mistænkes også at medvirke til udvikling af ADHD. 

Symptomer: ADHD er præget af forskellige grader - herunder fravær - og kombinationer af opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet.

ADHD er i almen forståelse ofte blevet forvekslet med den noget mere kendte diagnose DAMP og betragtes da også som en form for ADHD, men langtfra alle med ADHD har DAMP.

Der findes mange symptomer på ADHD, og alle symptomer kan være til stede i større eller mindre grad:


Opmærksomhedsforstyrrelse
:
  • Kan ikke fastholde opmærksomheden ved opgaver eller leg

  • Kan ikke følge instrukser eller fuldføre opgaver

  • Distraheres ofte af ydre stimuli

Hyperaktivitet og impulsivitet
:
  • Uro i hænder eller fødder, sidder uroligt

  • Støjende adfærd ved leg, har vanskeligt ved at være stille

  • Forlader sin plads i klassen eller ved bordet

Kombineret type med såvel opmærksomhedsforstyrrelse som hyperaktivitet og impulsivitet
:
  • Meget snakkende

  • Funktionsnedsættelse i flere sammenhænge (skole/arbejde og hjemme)

  • Støjende og urolig adfærd
Symptomerne skal ifølge AACAP have været til stede før 7-års alderen og skal have varet i mindst seks måneder, for at man kan tale om ADHD.
Desuden skal adfærdsforstyrrelserne ses i flere situationer, fx i skole, hjem og fritidshjem.
 
Behandling: ADHD kan behandles ikke-medicinsk, og under alle omstændigheder kan psykologisk behandling uden medicin indgå i en samlet behandling.

Børn, der lider af ADHD, trives bedst i en hverdag, der er overskuelig. Dette indebærer faste rytmer og rutiner f.eks. spise- og sove-tider samt enkle og klare regler.

Men hvis det drejer sig om moderate til svære symptomer med behov for behandling med medicin, bør en børne- og ungdomspsykiater eller en børne-neurolog inddrages i behandlingsforløbet.

Det er vigtigt at familien og omgangskredsen opnår en forståelse af, hvad det vil sige at lide af ADHD, så de kan tage de nødvendige hensyn. Derfor koncentrerer behandlingen for børn sig også om patientens omgivelser.
 
Se tilligequickguide for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge / 2014 
 
For yderligere information se "Psykiske sygdomme": ADHD hos voksne
 
Patientinformation: www.adhd.dk 
 
 
 
 
 
Senest opdateret: 10. januar 2018