Årsag: Gentagne overbelastninger i form af løb og afsæt. Der er såvel eksterne (træningsfejl, dårlige sko mm) og interne disponerende faktorer (genetiske, alder mm). Visse inflammatoriske led- og rygsygdomme medfører hyppigt Achilles entesopatier (f.eks. Mb. Bechterew og psoriasisartrit).

Symptomer: Smerter ved aktivering af Achillessenen (løb og afsæt), tryk på senefæstet og ved udspænding af senen (men ikke ved passiv plantarfleksion). Senen føles ofte fortykket på fæstet på calcaneus.

Differentialdiagnoser: Bursitis, (partiel) ruptur, bagkantslæsioner i fodleddet.

Diagnostik: Diagnosen stilles klinisk ved lokaliseret trykømhed på senefæstet på calcaneus. Ved langvarige tilfælde, der ikke responderer tilfredsstillende på genoptræningen og i alle tilfælde, hvor der er fornemmet et smæld i senen, bør der udføres en ultralydscanning, hvor man kan vurdere senetykkelse, bristninger, intratendinøse forandringer (inkl. sjældne kolesterolaflejringer mm), hyperæmi, peritendinøse forhold, erosioner og bursae samt differentialdiagnoserne.

Behandling: Achilles tendinopati er at betragte som et isbjerg, hvor symptomerne kan sammenlignes med den del af isbjerget, der er over vandet. Inden der opstår symptomer, er der gennem længere tid opstået forandringer i senen (som kan ses ved ultralydscanning).

Mange risikerer derfor at bevæge sig ”i vandoverfladen”, hvor kortvarige aflastninger medfører smertefrihed, mens smerterne genopstår, når man går i gang igen. Der findes næppe nogen skader, der er mere langvarige at behandle, hvis først generne har stået på i flere måneder. Derfor er hurtig indsættende behandling (aflastning, korrektions af træningsfejl, fodtøj mm, langsom genoptræning inden for smertegrænsen) helt afgørende for en succesrig behandling.

For træningsprogram se www.sportnetdoc.dk (skader, fod, Achillessene, betændelse af Achillessenefæstet på hælknoglen).

Resultaterne ved genoptræning af Achillessene entesopati er dårligere end Achilles tendinopatier, hvor forandringerne er lokaliseret i senen 2-7 cm fra fæstet.

NSAID har ingen plads i behandlingen. Ved manglende effekt af ovennævnte behandling, kan (ultralydvejledt) injektion af corticosteroid (f.eks. triamchinolon 40 mg + 1 ml 1% Lidokain) i den dybe bursae som led i en flere måneders varende genoptræning (oftest ½ år) forsøges.

Blandt eksperimentelle behandlinger kan nævnes shockwave, skleroserende injektionsbehandling og injektion af pladerig plasma. Kirurgi kan forsøges som sidste behandlingsmulighed, men resultaterne er ikke overbevisende.

 

 

 

Senest opdateret: 10. januar 2018