Bristning på indvendig ledbånd i tommelfingeren kan opstå ved slag, vrid eller overstrækning


I nogle tilfælde kan der ske en afrivning af det knoglestykke, hvorpå ledbåndene fæster.

Bristningen sker ofte, når skiløbere falder og får vredet tommelfingeren bagover og udad.


Symptomer

Ved ledbåndsbristning, vil der typisk være hævelse og ømhed på indersiden af leddet.

Leddet fornemmes løst, og det er vanskeligt at dreje en nøgle i døren eller at holde et stykke papir mellem tommel og pegefinger.


Differentialdiagnoser

Fraktur, forstuvning.


Diagnostik

Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig klinisk undersøgelse, men ved mistanke bør der suppleres med røntgen (og evt. dynamisk ultralydscanning eller MR).

Ved røntgen kan man af og til se afrivning af ledbåndsfæsterne på siden af fingeren.


Behandling: Resultaterne er bedst, hvis diagnosen stilles og behandlingen påbegyndes umiddelbart efter skaden.

Behandlingen omfatter bandage eller operation. De fleste ulnare ligament med tydelig løshed kræver operation.

 

 

 

Senest opdateret: 3. maj 2018