Årsag: Gentagne overbelastninger kan medføre mikrorupturer i muskelfæstet på skambenet.


Symptomer
: Smerter omkring mavemuskelfæstet på skambenet med forværring ved f.eks. løb med hurtige retningsskift, mavebøjninger, sit-up.


Differentialdiagnoser
: Adduktor longus tendinopati, lyskebrok, sportsbrok, symfysitis, stress fraktur.


Diagnostik
: Diagnosen stilles sædvanligvis ved almindelig klinisk undersøgelse ved påvisning af de ved muskelskader tre karakteristiske symptomer: Smerter ved tryk (på muskelfæstet på skambenet), udspænding og aktivering mod modstand (sit-up).


Behandling
: Behandlingen omfatter aflastning af smerteudløsende aktiviteter samt langsom genoptræning inden for smertegrænsen.

For træningsprogram se www.sportnetdoc.dk (skader, lyske, betændelse af mavemuskelfæstet på skambenet). NSAID har ingen plads i behandlingen.

Ved manglende fremgang på regelret aflastning og genoptræning kan (ultralydvejledt) injektion af corticosteroid (f.eks. triamchinolon 40 mg + 3 ml 1% Lidokain) langs M rectus abdominisfæstet på os pubis (pas på karrerne omkring funiklen) som led i en flere måneders varende genoptræning forsøges.

 

 

Senest opdateret: 10. januar 2018