Muskelinfiltration i balden opstår hvis musklen bliver overbelastet og øm


I nogle tilfælde kan musklen blive så spændt og stram, at den klemmer på iskiasnerven (N Ischiadicus).


Symptomer

Piriformis syndrom viser sig ved smerter dybt i balden eventuelt med periodevis udstråling til benet.


Differentialdiagnoser

Bursits ischiadica, entesopati v tuber ischiadicum, ischias, hofteartrose/ artritis, sacroilitis.


Diagnostik

Diagnosen stilles ved klinisk undersøgelse, hvor der findes ømhed i balden strækkende sig fra os sacrum over mod bagkanten af trochanter major med forværring, når knæet føres mod modsidige skulder.

Strakt benløft vil medføre smerter, men hvis benet udadroteres, afspændes piriformis, og benet kan da føres længere op uden smerter.


Behandling

Behandlingen omfatter sædvanligvis aflastning fra smerteudløsende aktivitet og genoptræning.

For træningsprogram se www.sportnetdoc.dk (skader, balde, piriformissyndrom). Man kan supplere aflastningen med analgetika (paracetamol).

Ved manglende fremgang på ovennævnte behandling kan (ultralydvejledt) injektion af corticosteroid (f.eks. triamchinolon 40 mg + 3 ml 1% Lidokain) svarende til det maksimalt ømme punkt i musklen forsøges, om end evidensen (som ved mange andre bløddelsblokader) er (yderst) beskeden.

 

Senest opdateret: 3. maj 2018