Hofte/lyske – Slidgigt i hoften, hofteartrose [Osteoarthritis coxae]

Hofte/lyske – Slidgigt i hoften, hofteartrose [Osteoarthritis coxae]

Slidgigt i hoften opstår ved belastninger samt enkeltstående traumer i hofteleddet.

Symptomer

Smerter i hoften primært ved belastning, men senere også i hvile.

Ved slidgigt i hoften er der er ofte igangsætningsbesvær. Smerterne fornemmes ofte både i lysken og balden. Udover aldersbetinget slidgigt i hoften ses lidelsen også ved overvægt.

Differentialdiagnoser

Fraktur, bruskskader, leddegigt (artritis), overbelastningstilstand (tendinopatier), betændelse i slimsækken (bursitis), lyskebrok.

Diagnostik

Ved den kliniske undersøgelse findes reduceret smertefuld indadrotation i hoften. Patienten kompenserer ofte ved at vride i lænden.

I udtalte tilfælde kan der være fleksionkontraktur (så patienten ikke kan ligge på maven).

Røntgenbillede af hoften vil oftest visualisere forandringerne, men ultralydscanning og MR er ofte bedre til at påvise mindre forandringer og kan samtidig påvise sekundær ledhindeirritation. 

Behandling

Behandlingen omfatter reduktion af smerteudløsende aktiviteter. Aflastningen kombineres med genoptræning, der primært skal sikre muskelstyrken og bevægeligheden.

Ved betændelse af ledhinden i hoften kan man forsøge injektion af kortikosteroid i hofteleddet.

Det har sædvanligvis en eklatant effekt på smerter og betændelse af ledhinden, men ændrer naturligvis ikke på slidgigten (artrosen), hvorfor tilbagefald må forventes. Hvis der er en flere måneders varende effekt, kan injektionen gentages.

Hvis der er behov for analgetika anbefales primært paracetamol. Ved svære slidgigtforandringer med smerter i hvile (om natten) kan det blive nødvendigt at tilbyde en hofteprotese ved en operation.

 

 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel