Hofte/lyske – Ydre springhofte [Coxa saltans, externa]

Hofte/lyske – Ydre springhofte [Coxa saltans, externa]

Ydre springhofte er en friktion mellem det kraftige senebånd [tractus iliotibialis] og det ydre lårbensfremspring (trochanter major).

Kan resultere i en betændelse i senen eller i underliggende slimsæk.

Symptomer

Ved visse bevægelser (løg og gy,nastil) i hofteleddet kan senebåndet smutte hen over det knoglefremspring, hvorved der fornemmes og ofte høres en smuttende fornemmelse (”klik”), der er ledsaget af ubehag.

Ofte giver det hørbare ”klik” ikke symptomer (og kræver derfor ikke behandling).

Differentialdiagnoser

Muskelinfiltration i balden (piriformis syndrom), slimsækbetændelse (bursitis trochanyerica), Indre springhofte (coxa saltans interna).

Diagnostik

Diagnosen stilles ved almindelig klinisk undersøgelse ved påvisning af smerter svarende til det ydre lårbensfremspring og patienten kan ofte fremkalde det karakteriske “klik”, når senebånd smutter hen over lårbensfremspringet.

Behandling

Behandlingen omfatter sædvanligvis aflastning fra smerteudløsende aktivitet og genoptræning. Formålet med genoptræning er at smidiggøre senebåndet (tractus iliotibialis) og øge låromfanget således det kraftige senebånd bliver løftet få mm ud fra trochanter, således friktionen reduceres. 

Ved uhensigtsmæssig fodstilling, bør denne korrigeres ved hjælp af sko eller indlæg.

Ved manglende fremgang på ovennævnte behandling kan (ultralydvejledt) injektion af kortikosteroid som led i en flere måneders varende genoptræning forsøges.

Ved manglende effekt på genoptræning og medicinsk behandling kan man foretage operation.

 

 

 

 

 

 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel