Springerknæ opstår ved gentagne ensformige belastninger af knæskalssenen (patellasenen) (spring, spark)

 

Belastningen medfører mikroskopiske småbristninger i knæets strækkeapparat, oftest på senebåndet (patellasenefæstet) på nedre patellapol, men i nogle tilfælde på skinneben eller øvre patellapol.


Symptomer

Sædvanligvis langsomt indsættende smerter på nedre kant af knæskal (patella) ved spring og afsæt. Disse smerter svinder de første uger/måneder efter opvarmning. Hvis overbelastningen forsættes, tiltager smerterne, så idrætsaktivitet til sidst er umulig.

I nogle tilfælde er smerterne lokaliseret ved skinnebenet eller quadriceps fæstet på øvre kant af knæskallen, mens det i andre tilfælde omfatter hele patellar ligamentet.


Differentialdiagnoser

Menisklæsion, plica, bursitis, Sinding Larsen.


Diagnostik

Diagnosen stilles ved almindelig klinisk undersøgelse med påvisbar trykømhed på øvre patellasenefæstet. Det er vigtigt at knæet er strakt og afslappet for at påvise ømheden.

I tvivlstilfælde eller ved manglende fremgang tilrådes ultralydscanning, der vil kunne påvise fortykkelse af senen, granulomer, partielle rupturer, forkalkninger og hyperæmi i senen (ved Doppler).


Behandling

Springerknæ er at betragte som et isbjerg, hvor symptomerne kan sammenlignes med den del af isbjerget, der er over vandet. Inden der opstår symptomer, er der gennem længere tid opstået forandringer i senen (som kan ses ved ultralydscanning). Mange risikerer derfor at bevæge sig ”i vandoverfladen”, hvor kortvarige aflastninger medfører smertefrihed, mens smerterne genopstår, når man går i gang igen.

Der findes ikke mange skader, der er mere langvarige at behandle, hvis først generne har stået på i flere måneder. Derfor er hurtig indsættende behandling (aflastning, korrektions af træningsfejl, langsom genoptræning inden for smertegrænsen) helt afgørende for en succesrig behandling.

For træningsprogram se www.sportnetdoc.dk  (skader, knæ, springerknæ).

NSAID har ingen plads i behandlingen.

Ved manglende fremgang på ovennævnte behandling kan (ultralydvejledt) peritendinøs injektion af corticosteroid (f.eks. triamchinolon 40 mg + 4 ml 1% Lidokain) under patellasenen som led i en flere måneders varende genoptræning (oftest ½ år) forsøges.

Blandt eksperimentelle behandlinger kan nævnes shockwave, skleroserende injektionsbehandling og injektion af pladerig plasma.

Kirurgi kan forsøges som sidste behandlingsmulighed, men resultaterne er ikke overbevisende.

 

 

 

Senest opdateret: 16. juli 2018