Årsag: Gentagne overbelastninger kan medføre mikrorupturer i – og en enkelt kraftig belastning kan medføre makroruptur af nederste skulderbladsmuskel. Langt de fleste totale bristninger ses hos ældre med slitageforandringer i muskelsenen (hos meget gamle er totale bristninger særdeles hyppige). Det er meget sjældent, at raske sener brister.


Symptomer
: I lette tilfælde mærkes en lokal ømhed efter belastningen (“muskelforstrækning”, “truende fiber”). I sværere tilfælde mærkes en pludselig jagende smerte i musklen (“delvis muskelbristning”, “fibersprængning”) og i værste fald mærkes et voldsom smæld, hvorefter det er umuligt at udadrotere armen (“total muskelbristning”).


Differentialdiagnoser
: Bursitis subacromiale, AC-distorsion, labrum glenoidale læsion, muskelbristninger (f.eks. øvrige cuff-muskler).


Diagnostik
: Diagnosen stilles ved klinisk undersøgelse, ved at påvise de ved muskelskader tre karakteristiske symptomer: Smerter ved tryk, udspænding (føre albuen mod modsatte skulder) og aktivering mod modstand (udadrotation i skulderen). Ultralydscanning kan visualisere graden af bristning.


Behandling
: Aflastning fra smerteudløsende aktivitet og genoptræning inden for smertegrænsen. For træningsprogram se www.sportnetdoc.dk  (skader, skulder, bristning af nedre skulderbladsmuskel).

Man kan man supplere aflastningen med analgetika (paracetamol eller NSAID). (Ultralydvejledt) injektion af corticosteroid (f.eks. triamchinolon 40 mg + 3 ml 1% Lidokain) i den subacromiale bursae (der ligger lige over infraspinatus) kan forsøges ved langvarige (> 3 måneder) tendinopatigener, der ikke responderer på regelret genoptræning, om end evidensen er beskeden. Kun i sjældne tilfælde med total ruptur hos yngre er operation indiceret.

 

 

Senest opdateret: 10. januar 2018