Årsag: Betændelse i slimsækken svarende til den subacromiale bursae fremkaldes ofte ved arbejde med armen over hovedhøjde. Når armen abduceres glider den øverste skulderbladsmuskel (M supraspinatus) ind under det øverste knoglefremspring. Med alderen bliver skulderbladsmusklen mere stiv og ueftergivelig, og kan lettere blive klemt mellem caput humeri og acromion, hvorved også slimsækken bliver klemt og hæver op.

Artrosedannelse på underkanten af AC-leddet eller prominerende acromion kan være medvirken årsag. Subacromial bursitis er ofte kombineret med supraspinatus tendinopati.


Symptomer
: Smerter ved tryk på bursaen med forværring når armen abduceres. Der er ofte natlige smerter og udstråling til armen. Af og til ses positiv smertebue mellem 80 og 120 grader abduktion.


Differentialdiagnoser
: Tendinopati M supraspinatus, bristning af cuff-musklerne, cervikal dis kusprolaps.


Diagnostik
: Diagnosen stilles ved klinisk undersøgelse, hvor der ofte er ømhed lige foran eller lateralt for acromion ved 90 graders abduceret arm og smerter ved abduktion omkring 90 grader. Der findes flere forskellige test for bursitis/ impingement (Neer, Hawkins). I tvivlstilfælde kan man supplere med ultralydscanning.


Behandling
: Behandlingen omfatter primært aflastning fra smerteudløsende aktivitet, eventuelt fjernelse af den udløsende årsag, hvis en sådan kendes og genoptræning inden for smertegrænsen.

Formålet med genoptræningen er bl.a. at genoptræne cuffmusklerne, således skulderbevægelsen koordineres, så caput ved abduktion altid er lokaliseret i midten af cavitas glenoidale, hvorved risikoen for at klemmebursaen mellem caput humeri og acromion og derved ricidivfrekvensen reduceres. For genoptræning se www.sportnetdoc.dk (skader, skulder, slimsæksbetændese).

Aflastningen kan ved behov suppleres med analgetika (paracetamol eller NSAID). Genoptræningen kan suppleres med (ultralydvejledt) injektion af corticosteroid (f.eks. triamchinolon 40 mg + 2 ml 1% Lidokain) i bursaen.

 

 

 

Senest opdateret: 10. januar 2018