Diskusprolaps, lumbal med borende lændesmerter, hvor 90% af tilfældende skyldes prolaps af 4. eller 5. lumbale discus.


Ca. 50% af den voksne befolkning har haft selvrapporteret lænderygsmerter inden for det seneste år.

Bristning af fiberringene i bindevævsbåndet (annulus fibrosus) således at nucleus pulposus presses ud, og forårsager mekanisk og kemisk irritation af tilstødende nerverødder.


Årsag

Discus intervertebralis består af en kerne (nucleus pulposus) samt en omringende fibrøs ring (annulus fibrosus).

Annulus fibrosus begynder at degenerere allerede i den tidlige voksenalder, hvorved der opstår radierende sprækker i annulus fibrosus.

Hvis en sprække når helt igennem annulus, kan der bryde nucleusvæv ud til de nerverødder som ligger bag discus. Herved opstår der en kemisk irritation af nervevævet med radikulær påvirkning til følge.

Discus L3, L4 og L5 er de hyppigst afficeret.


Symptomer

Smerte i lænd og ben, hvor bensmerten dominerer over rygsmerten, som regel ledsaget af radikulær føle-, motorisk- eller refleks-udfald.

 

 Smerte-
 udbredning

Nedsat  sensibilitet

 Nedsat kraft

 Refleks-
 svækkelse
 /bortfald

L3-prolaps

 forsiden af låret og medial-
 siden af under-
 benet

medial-
siden af under-
benet

 m. tibialis anterior

 patella-
 reflex

L4-prolaps

 lateral-
 siden af under-
 benet og dorsal-
 siden af foden

lateral-
siden af under-
benet og dorsal-
siden af foden

 m. extensor hallucis longus

 medial hasesene reflex

L5-prolaps

 lateral-
 siden af foden

lateral-
siden af foden

 m. peroneus longus et brevis

 achilles-
 sene-
 reflex


Diagnostik

Stilles ud fra anamnesen, den objektive undersøgelse og enkelte tests (Laséque, omvendt Laséque, krydset Laséque, Bragards test). Mest specifik synes "Laséques krydset test" at være. Her provokeres en smerte i den afficerede underextremitet ved passivt strakt benløft af det modsatte ben.

Det er vist, at man klinisk kan identificere den symptomgivende rod i 96% af tilfældene. I de enkelte tilfælde som volder vanskeligheder, eller i de tilfælde hvor man overvejer kirurgi, bør der suppleres med CT-skanning.


Differentialdiagnose

Spinalstenose, facetledsartrose eller spondylolyse med radikulær påvirkning


Behandling

I starten er behandlingen som regel konservativ, med aflastning, kortvarigt sengeleje (1-2 uger) ved svære smerter, og sufficient smertedækning med en kombination af paracetamol, NSAID, svage opioider, og eventuelt muskelrelaksantia.

Så snart tilstanden tillader det påbegyndes mobilisering.

Har tilstanden ikke rettet sig tilfredsstillende i løbet af 4 uger bør der suppleres med CT-scanning og neurokirurgisk vurdering.

I tilfælde af cauda equina syndrom (sammenklemning af rygmarvens nerverødder i lænderyggeneller), svære ukontrollable smerter er der indikation for akut CT-skanning og operation.

Forløb: 80 % af prolapserne bedres tilfredsstillende på konservativ behandling.

Blandt de prolapsoperede har 50% restsmerter i form af moderat lumbago/ischias, og op til 15% reopereres. Bedste resultater opnåes hvor der er ovorenstemmelse mellem den kliniske diagnose og det billeddiagnostiske fund.

Fordi diskusprolaps er en sygdom med betydelig effekt af konservativ behandling, bør man være afventende med kirurgi i de fleste tilfælde.

I de tilfælde hvor man har besluttet sig for kirurgisk indgreb, bør dette udføres hurtigt, da sandsynligheden for at vende tilbage til arbejdsmarkedet falder fra 75 til 25% i takt med at varigheden af sygemeldingen øges fra 3 til 12 måneder. 

 





 

 

 

Senest opdateret: 17. juli 2018