Arthitis hos patienter med (IBS) irritable bowel syndrome / Inflammatorisk tarmsygdom


Årsag: Patogenese er ukendt.

Symptomer: Op mod 1/5 (10 -20%) af patienterne med colitis ulcerose og Mb. Crohn oplever episoder med egentlig arthritis, flere oplever artralgier. Der er oftest tale om en asymmetrisk oligoartrit i underekstrimiteternes led.

Artritis symptomerne følger ofte aktiviteten i tarmsymptomerne. Inflammatorisk spondylitis der er uafhængig af tarmsymptomerne ses hos ca. 5 % af patienterne. Der kan også ses erythema nodosums og pyoderma gangraenosum (sjældent).

Diagnostik: Enteropatisk artritis skal altid mistænkes ved ledklager hos patienter med inflammatorisk polyartritis. Anamnesen skal fokusere på tarm, perifere led, ryggen incl. sacroiliacaled og huden.

Objektivt undersøges leddene for artritis. Sacroiliacaleddene (SI) for direkte og indirekte ømhed. Ryggen for segmentømhed og bevægelighed. Huden efterses for erythema nodosum og pyoderma gangraenosum.

Laboratoriemæssigt ses fasereaktant forhøjelse ved både artritis og tarm inflammation. Billeddiagnostisk er røntgen af afficerede led ofte normalt. MR scanning kan vise spondylitis og sacroiliitis.

Differentiandiagnoser: Psoreasis artritis og reaktiv artritis kan have helt ligende symptomer. RA skal selvfølgelig altid udelukkes ved artritis.

Behandling: Hvis der er tegn på aktivitet i tarmsymptomerne skal de selvfølgelig behandles. Artritis behandled effektivt med intraartikulært steorid. Analgetika som paracetamol og svage opioider kan benyttes.

Man skal være tilbageholdende med NSAID da de kan forværre tarmsymptomerne. Ved vedvarende artritis kan DMARD og TNF alfa hæmmende behandling komme på tale.

 

 

Senest opdateret: 18. februar 2018