Muskelgigt (reumatisk polymyalgi) og kæmpecelle-karbetændelse (arteritis temporalis) er to variationer af samme sygdom.

De to sygdomme har flere sygdomstegn og symptomer tilfælles. Men mens kæmpecelle-karbetændelse har en akut begyndelse med symptomer især fra hoved og hals, udvikler muskelgigt sig mere snigende og skjult.


Årsag
: Ukendt. En autoimmun proces fører til granulomatøs vaskulit i blodkarrets væg med risiko for trombedannelse og/eller blødning til omgivelserne, alt sammen medførende iskæmisk vævsskade.


Symptomer
: Manifesterer sig klinisk typisk som arteritis temporalis og/eller polymyalgia rheumatica. Omkring 50% af patienterne med kæmpecelle-karbetændelse har symptomer på polymyalgia rheumatica. 10% af patienterne har alene almensymptomer.

Fælleskarakteristika for temporalis og/eller polymyalgia rheumatica:
Debut efter 50-års alderen, almensymptomer, sygdomsvarighed 1-3 år, dramatisk effekt af systemisk glukokortikoidbehandling og en god prognose.

Karakteristika for arteritis temporalis kranielle arterit:

Kliniske manifestationer er forårsaget af vaskulit i carotisgebetet med hovedpine, synsforsyrrelser og masseter-claudicatio.


Karakteristika for polymyalgia rheumatica
:

Smerte og stivhed i nakke og skulderågets muskulatur og bækken/femoralmuskulaturen. Akut debut hos omkring halvdelen.

Typisk er der:

  • Almensymptomer: Træthed, feber og vægttab.

  • Lokale symptomer og lokale fund ved arteritis temporalis: Hovedpine, ømhed og hævelse af a. temporalis superficialis og evt. ophævet pulsation. 

  • Iskæmisymptomer: Tyggeclaudicatio, infarkt i skalpen eller af tungen. Vigtigst er øjensymptomerne i form af synsnedsættelse, sjældnere CNS-symptomer fx hemiparese. 

  • Lokale symptomer og lokale fund ved polymyalgia rheumatica: Vigtigst er muskelstivhed, som er mest udtalt om morgenen samt muskelsmerter ved bevægelse og evt. muskelømhed. 


Diagnostik: Karakteristisk er debut efter 50-årsalderen, betydelig forhøjelse af akutte fasereaktanter og typisk klinik samt eklatant respons på prednisolon. American College of Rheumatology har opstillet klassifikationskriterier.


Differentialdiagnoser
: Maligs sygdom, kroniske infektioner, ofte endokarditis, Reumatoid arthritis, andre vaskulitter, bindevævssygdom, embolisme.


Behandling
: Prednisolon er hovedmidlet. Nedtrapningen styres af klinikken og biokemien (CRP/SR).
Ved polymyalgisymptomer ofte start med 20 mg prednisolon. Ved god effekt, nedtrapning til 15 mg efter ca. 14 dage.

Ved tegn på arteritis temporalis (hovedpine, temporal hovedpine/ømhed, tyggeclaudikatio) og med synspåvirkning – amaurosis fugax, gives 75 mg prednisolon. Når der er ro i symptomerne nedtrapning til 40 mg. Og derefter med 5 mg ugentligt.

Generelt nedtrapning 1.25 – 2.5 mg hver 3.uge til vedligeholdelsesdosis på ca. 7.5 mg. Yderligere nedtrapning varierer en del. Det tager typisk 1 - 3 år at komme ud af prednisolonen.

Husk altid at supplere prednisolonbehandlingen med kalk og D-vitamin samt evt. bisfosfonat.
Ved manglende held med at komme ned i prednisolondosis kan der suppleres med cytostatika som azathioprin og methotrexate (specialist opgave).

Det er vigtigt at patienten holder sig fysisk aktiv, med fokus på muskelstyrketræning.

 

 

 

Senest opdateret: 18. februar 2018