Neoplastisk transformation af myeloid stamcelle ved akut myeloid leukæmi (AML) og lymfoid stamcelle ved akut lymfatisk leukæmi (ALL) med manglende uddifferentiering til modne celler.

AML opdeles i de novo eller sekundær, hvor sekundær AML skyldes en transformation fra anden hæmatologisk sygdom eller forudgående behandling med stamcellebeskadigende cytostatika.

Årsag: Genesen til ALL og de novo AML er ukendt.
Sekundær AML skyldes erhvervet kromosomal instabilitet efter stamcellebeskadigende ioniserende bestråling eller alkylerende kemoterapi (cyklofosfamid, clorambucil) og ses ved transformation fra anden hæmatologisk sygdom (MDS, myeloproliferative sygdomme herunder CML, polycytæmia vera, myelofibrose og essentiel trombocytose, aplastisk anæmi og paroksystisk nocturn hæmoglobinuri). Sjældent ses AML sekundært til nedarvede sygdomme (mongolisme, Fanconi anæmi etc).

Benzeneksponering (boreplatforms- og raffinaderiarbejdere) og rygning øger risikoen for AML.


Symptomer
: Varierende symptomatologi fra alene anæmisymptomer udviklet over måneder ved AML forudgået af MDS til kort anamnese med hypermetabole ”B-symptomer” med nattesved, vægttab og madlede og medtaget almentilstand pga knoglemarvssvigt med alvorlige infektioner som følge af svær immundefekt ved granulocytopeni og blødninger fra slimhinder og i hud med petekkier og ekkymoser som følge af trombocytopeni.

Den myeloide ekspansion i knoglemarven giver specielt hos børn undertiden knoglesmerter. Ved AML og sjældnere ALL ses ved excessivt højt leukocyttal (>100 mia/L) ofte leukostasefænomener fra lunger og centralnervesystemet med åndenød og cerebrale udfaldssymptomer.


Klinik
: Undertiden observeres akut syg patient præget af infektion/sepsis, blødninger og anæmi. Eventuelt alene kliniske symptomer på anæmi eller blødninger. Ved ALL mærkes ofte forstørrede lymfeknuder, milt og lever.


Diagnostik
: Ved klinisk mistanke om akut leukæmi skal patienten indlægges samme dag på hæmatologisk afdeling. Den kliniske tilstand med symptomer på infektion, sepsis og/eller blødning indicerer ofte akut indlæggelse uden yderligere udredning i almen praksis.

Anæmiprøver (se under anæmi) vil oftest afsløre leukocytose med granulocytopeni og dominans af lymfoblaster eller myeloblaster og andre myeloide forstadier i differentialtællingen. Ligeledes ses næsten altid anæmi, trombocytopeni og let (ved AML) eller moderat til svær (ved ALL) LDH forhøjelse. Ti % er aleukæmiske visende sig ved pancytopeni. Knoglemarvsundersøgelse med immunfænotypisk karakteristik af umodne celler afklarer diagnosen endeligt.


Behandling
: AML: Yngre patienter under 60-70 år gennemgår 3-4 serier intensiv kemoterapi over ca. 4 måneder. Tilstedeværelsen af prognostiske faktorer, der udsiger en dårlig prognose, f.eks. sekundær AML eller visse kromosomforandringer, afgiver indikation for knoglemarvstransplantation, forudsat en normalisering af knoglemarven opnås med kemoterapi, idet disse patienter ellers altid får recidiv.

Ældre patienter tåler ofte behandlingen dårligt, hvorfor en ekspekterende holdning eller mild peroral kemoterapi tjener patienterne bedst. Femårsoverlevelsen ved AML er for yngre <60 år 30-40% og for ældre 5-10%.


Behandling ALL
: Børn og yngre (<30-40 år) patienter gennemgår intensiv kemoterapi over ca. 24 måneder. Tilstedeværelsen af visse kromosomforandringer, der udsiger en dårlig prognose, f.eks. Philadelphia kromosom, eller trægt behandlingsrespons, afgiver indikation for knoglemarvstransplantation efter normalisering af knoglemarven. Femårsoverlevelsen er 80-90 % for børn og yngre <30-40 år.
Hos midaldrende falder langtidsoverlevelsen til 20-30 % og for ældre til 5 %.

Ved Philadelphia-kromosom positiv ALL er prognosen i dag væsentlig forbedret med supplerende behandling med specifik tyrosinkinase hæmmer, Glivec® imatinib (se under CML).



For yderligere se sundhedsstyrelsen:

Oversigt over indgang til pakkeforløb for akut leukæmi og fremskredent myelodysplastisk syndrom

 

 

 

 

 

 

 

 

Senest opdateret: 11. januar 2018