Neoplastisk transformation af pluripotent hæmatopoietisk stamcelle, som følge af en specifik erhvervet kromosomanomali (Philadelphia-kromosomet) med reciprok translokation mellem kromosom no. 9 og no. 22.

Translokationen medfører dannelsen af et hybridt gen (BCR/abl) på kromosom no. 22, som koder for et protein med tyrosinkinaseaktivitet, p210. Stamcellen har bevaret evnen til at uddifferentiere til granulocytter, erytrocytter og trombocytter.
 

Årsag:  Genesen til dannelsen af Philadelphia-kromosomet er ukendt. Eksponering for radioaktiv bestråling øger risikoen for CML.
 

Symptomer: Diagnosticeres undertiden i asymptomatisk fase ved blodprøvetagning i anden anledning. Symptomer udvikler sig ofte gradvist med ”B-symptomer” i form af træthed, nattesved, vægttab og subfebrilia som følge af en hypermetabol tilstand.

Endvidere optræder tyngdefornemmelse eller smerter under venstre kurvatur pga splenomegali/miltinfarkter og evt ”lille ventrikel syndrom” med hurtig mæthedsfornemmelse betinget af tryk fra milten. Knoglesmerter forekommer sekundært til den myeloide ekspansion.

Det høje celletal med øget cellehenfald giver øget nukleinsyrenedbrydning med hyperuricaemi til følge. Således optræder artritis urica og stendannelse i urinveje hyppigere. Ved excessivt forhøjet leukocyttal ses leukostasefænomener som ved AML.
 

Klinik: Milten er næsten altid forstørret på diagnosetidspunktet. Ligeledes palperes leveren ofte. Ved anæmi iagttages fund sv.t. sværhedsgraden af denne.
 

Udredning: Anæmiprøver (se afsnittet Anæmi ) vil oftest afsløre svær leukocytose (>100-200 mia/L), hvor differentialtællingen viser venstreforskydning med forekomst af myeloide celler fra myeloblaster over myelocytter til modne granulocytter med tiltagende hyppighed. Differentialtællingen viser øget antal af basofile og eosinofile granulocytter.

De fleste patienter har en let normocytær (normal MCV) anæmi, og trombocyttallet er typisk normalt eller forhøjet. P-cobalamin er altid svært forhøjet pga frigivelse af B12-bindende proteiner fra myeloide celler. Ligeledes ses forhøjet P-LDH og P-urat, hvilket afspejler den øgede celleomsætning. Knoglemarvsundersøgelse med kromosomanalyse vil i næsten alle tilfælde påvise Philadelphia-kromosomet.
 

Behandling: Molekylærbiologisk indsigt i patogenesen til CML har tilladt udvikling af specifik hæmmer af den CML associerede tyrosinkinase, p210, samt andre tyrosinkinaser. Behandling med Glivec® imatinib medfører hos langt hovedparten af patienterne en hæmatologisk og cytogenetisk remission og har forlænget medianoverlevelsen markant fra ca. 3 år til nu >10 år.

Ved resistensudvikling, som ses hos et fåtal af patienterne, vil behandlingsskift til anden generations tyrosinkinasehæmmere eller sjældnere allogen knoglemarvstransplantation være relevant.

 

 

 

 

 

 

Senest opdateret: 11. januar 2018