Myelodysplastisk syndrom [MDS] er en knoglemarvslidelse, som kan udvikle sig til ondartet omdannelse af stamceller med forskellige blodsygdomme til følge.
Årsag
Den egentlige årsag til MDS er ukendt.
MDS kan opstå efter beskadigelse af stamceller på grund af stråling eller visse typer kemoterapi. MDS kan også opstå i forbindelse med anden blodsygdom.
Sjældent ses MDS sekundært til nedarvede sygdomme (fx mongolisme eller Fanconi anæmi).
Benzeneksponering (boreplatforms- og raffinaderiarbejdere) og rygning øger risikoen for MDS.
Symptomer
Undertiden tilfældigt opdaget blodmangel (anæmi) eller blodplademangel ved blodprøvetagning i anden anledning.
Ofte symptomer på anæmi (se afsnittet om blodmangel (anæmi), tilbagevendende infektioner eller blødninger som følge af mangel på hvide blodlegemer.
Ved overgang til akut myeloid leukæmi (AML) ses symptomer som ved akut leukæmi.
Klinik
Meget varierende, spændende fra kliniske tegn på let over moderat til svær anæmi, hud og slimhindeblødninger og eventuelt akut tilstand præget af infektion/blodforgiftning som ved akut leukæmi.
Udredning
Der tages en række blodprøver samt knoglemarvsundersøgelse, og der henvises til medicinsk afdeling eller afdeling for blodsygdomme (hæmatologisk afdeling).
Behandling
Ved let blodmangel og blodplademangel gives ikke behandling, men tilstanden følges. Hvis blodmanglen kræver blodtransfusion, forsøges behandling, som kan stimulere dannelsen af røde blodlegemer.
Slimhindeblødninger og infektioner behandles med transfusion af blodplader samt antibiotika.
Yngre patienter kan eventuelt behandles med knoglemarvstransplantation. Hvis sygdomme overgår til akut myeloid leukæmi, behandles denne, hvis almentilstanden tillader det.
Sygdommens varighed kan være fra få måneder til flere år. De hyppigste dødsårsager er infektioner, blødning og overgang til akut myeloid leukæmi.
