Tics (evt. Tourettes syndrom)

Tics (evt. Tourettes syndrom)

Tics er hurtige ufrivillige gentagne muskulære sammentrækninger i funktionelt forbundne muskelgrupper (motoriske tics) og/ eller pludseligt udstødte lyde eller ord (vokale tics).

De motoriske tics kan være ufrivillige monotone bevægelser og grimasser. Motoriske tics er hyppigst. 10-20% af alle børn har forbigående tics, der er uden betydning. 

Tics kan være simple eller komplekse:

  • Simple motoriske tics: f.eks blinke, grimassere
     
  • Komplekse motoriske tics: f.eks hoppe, klappe
     
  • Simple vokale tics: f.eks snøfte, hoste 

  • Komplekse vokale tics: fraser eller ord der afbryder talestrømmen og giver indtryk af stammen

Symptomer

Tics veksler både hvad angår sværhedsgrad, antal, varighed, art, lokalisation. Børnene og forældrene oplever gode og dårlige dage (perioder).

Børn kan undertrykke tics, og symptomerne bedres under kraftig fysisk aktivitet og er stort set ikke til stede under søvn, men kan forværres når børnene er trætte og afslappede eller sågar stressede.

Har barnet et eller flere vokale tics og mangeartede motoriske tics med variation i lokalisation, antal, kompleksitet og intensitet gennem en længere periode på over 1 år kan der være tale om Tourettes syndrom (TS).

Sygdommen nedarves autosomalt dominant og forekommer ca. 4 gange hyppigere hos drenge end hos piger.

50% af børn med TS har ledsagesymptomer i form af impulsivitet, koncentrationsproblemer, motorisk uro, overaktivitet, tvangstanker og -handlinger og adfærdsproblemer.

De motoriske tics starter typisk omkring 6-7 års alderen, mens de vokale starter omkring 8-10 års alderen.

Mange af børnene er aggressive med lav tærskel og tvangstilstande obsessiv-kompulsiv adfærd. (OCD, 25% har specifikke indlæringsvanskeligheder.


Behandling

TS behandles ved grundig information til familien + andre nøglepersoner omkring barnet. Der er tale om en massiv tværfaglig indsats via PPR i kommunen, nogle børn går i specialklasse eller skole.

Børnene har behov for faste rammer og forudsigelighed – ellers vælter deres verden lettere. Kognitiv terapi kan være aktuelt ved svære tics og OCD.

Ca. 1/3 bliver behandlet medikamentelt for enten Tics, ADHD og/eller OCD. Tics er ofte et mindre problem end ledsagefænomenerne.

Det er vigtigt at forsøge at rumme disse børn at lade dem have deres tics og lade det være accepteret af omgivelserne, dermed også i skolen. Børn med mistanke om TS bør henvises til pædiater eller børnepsykiater.

 

 

 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel