Det danske vaccinationsprogram

Det danske vaccinationsprogram

Læs årsrapporten om børnevaccinationsprogrammet 2018 fra Statens Serum Institut

 

Ny HPV-vaccine i børnevaccinations­programmet  info fra SUNDHEDSSTYRELSEN 26.09.2017

De anbefalede vaccinationstidspunkter bør følges nøje. Afviges der fra disse, er det vigtigt at minimumsaldre og -intervaller overholdes, se skema.

Dette, da barnet dels har fået overført antistoffer fra moderen mod en række infektionssygdomme og derfor vil have en vis beskyttelse mod disse i de første levemåneder, og dels da den multiplikative effekt af en revaccination kræver at barnets immunforsvar har haft mulighed for at reagere på en forudgående vaccination.

Vaccineres før end anbefalet, tæller vaccinen ikke med i børnevaccinationsprogrammet. Overskrides de anbefalede vaccinationstidspunkter, gives næste vaccination snarest. Der skal aldrig startes forfra i en vaccinationsserie i børnevaccinationsprogrammet, såfremt minimumsaldre og -intervaller er overholdt.

Ingen af vaccinerne i børnevaccinationsprogrammet bør deles (dvs. mindre dosis end anbefalet), da tilstrækkelig beskyttelse af vaccinen så ikke kan sikres. Tilsvarende er det en misforståelse at tro, at flere vaccinationer med en mindre dosis end anbefalet, giver færre bivirkninger. De enkelte vacciner må heller ikke blandes med andre vacciner i samme sprøjte, med mindre andet specifikt er angivet, da vaccinekomponenterne og indholdsstoffer kan påvirke effekten af den anden vaccine.

Flere forskellige vacciner kan dog gives samtidigt, men i separate sprøjter og på forskellige indstikssteder.

Præmature børns alder i forbindelse med vaccination, tæller fra fødselstidspunktet og lav fødselsvægt er ingen kontraindikation ved brug af DiTeKiPol/Act-Hib vaccinen. Ligeledes er epilepsi eller hjerneskade, der er udredt og ikke er under udvikling, ikke nogen kontraindikation ved brug af DiTeKiPol/Act-Hib vaccinen.

Personer der er akut syge, har en sygdom der er i mulig udvikling eller er under udredning, bør ikke vaccineres.

Før vaccination skal huden desinficeres på vaccinationsstedet med f.eks. ethanol 70–85 % i et cirka fem gange fem centimeter stort område og desinfikationsvæsken bør være fordampet før vaccination for at undgå at desinfikationsvæsken påvirker vaccinen.

Efter vaccination anbefaler Sundhedsstyrelsen at personen observeres i 10-15 minutter med henblik at kunne behandle en akut reaktion. De almindelige bivirkninger af vaccinerne er listet i skemaet. MFR-vaccinerede personer, der udvikler post-immuniseringssymptomer, som f.eks. kan ligne et mildt mæslingetilfælde, vil ikke være smitsomme med mæslinger, fåresyge eller røde hunde. 

Det danske børnevaccinationsprogram: Anbefalet alder og interval  

Det danske vaccinationsprogram 1206

1. DiTeKiPol/Act-Hib kan gives fra seksugersalderen, f.eks. ved rejse til risikoområde, men tæller ikke med som 1. DiTe- KiPol/Act-Hib vaccine i børnevaccinationsprogrammet. Kan gentages minimum fire uger efter, hvor denne vaccination vil tælle med i børnevaccinationsprogrammet. Se EPI-NYT 8/2000. PCV7 kan tidligst gives fra to måneders alderen.

2. Et to-måneders barn, der vaccineres med mindre end seks ugers interval, skal have en ekstra DiTeKiPol/Act-Hib vaccination. Minimumsintervallet mellem 1. og 2. PCV7- vaccination er en måned.

3. Minimumsalderen for 3. PCV7 er 12 måneder og der skal som minimum være gået 2 måneder fra sidste PCV7- vaccination.

4. Kan gives fra ni-måneders alderen, f.eks. ved rejse til risikoområde, men tæller ikke med som 1. MFR vaccine hvis givet før 12-måneders alderen, skal da gentages når barnet bliver 15 måneder gammelt.

5. 2. MFR er for børn født efter 1. april 2004 fremrykket til 4 års alderen, mens børn født før 1. april 2004 fortsat vaccineres i 12 års alderen.
Difteri- og kighosteantigenindholdet er lavere i boostervaccinen end i de primære difteri vacciner, derfor er difteri og kighoste skrevet med henholdsvis lille d og k i boostervaccinerne.

Fra 1. oktober 2008 tilbydes alle piger født i 1993 eller senere tre doser med HPV-vaccinen Gardasil. Se EPI-NYT 35/2008.

Beskyttelsen mod difteri og tetanus efter primærserien og femårs revaccinationen (diTe- KiPolBooster) er mindst ti år. Det anbefales derfor at vaccinere unge i 15-års alderen og herefter hvert 10. år med diTeBooster.

Pneumokok vaccinen (PCV7)
Fra 1. oktober 2007 blev alle børn under 18 måneder tilbudt den konjugerede pneumokokvaccine (PCV7). Vaccinen dækker syv af de hyppigste Streptococcus pneumoniae typer (4, 6B, 9V, 14, 18C, 19F og 23F) ud af de cirka 90 kendte typer. Vaccinen dækker 75% af de alvorlige pneumokoktilfælde hos børn under to år. Den konjugerede pneumokokvaccine, som nu anbefales til danske børn, har været anvendt i børnevaccinationsprogrammet i USA siden 2000, Norge siden 2006 og Belgien samt Storbritannien tilsvarende siden 2007.

Pneumokokvaccinen anbefales i tre, fem og 12-måneders alderen, og med minimum én måned mellem første og anden vaccination og to måneder mellem anden og tredje vaccination. Den 3. vaccination bør tidligst gives i 12-måneders alderen. For yderligere information se EPI-NYT 37/2007 og 38/2008.

Human papillomavirus (HPV) vaccinen
Fra 1. oktober 2008 indtil udgangen af 2010 tilbydes alle piger, der er født i 1993, 1994 og 1995 i et opstartsprogram tre vaccinationer mod HPV-typerne 6, 11, 16 og 18 (Gardasil®). Fra 1. januar 2009 gælder tilbuddet alle piger fra de fylder 12 år til de fylder 15 år. Vaccinen forebygger præmaligne genitale læsioner, kræft i livmoderhalsen og udvendige kønsvorter, som følger af infektion med de fire overnævnte HPVtyper. Vaccinationsserien består af tre doser Gardasil®, der gives på dag 0, 2 måneder og 6 måneder. Minimumsintervallerne mellem 1. og 2. og 2. og 3. vaccination er henholdsvis én og tre måneder. I alt 70 % af livmoderhalskræfttilfældene i dag skyldes HPV type 16 og 18 og 90 % af kondylom-tilfældene skyldes HPV type 6 og 11. Da vaccinen er forholdsvis ny, er det på nuværende tidspunkt ikke afklaret om der bliver behov for en boosterdosis.

 Det danske børnevaccinationsprogram: Oversigt over vacciner og administration

Det danske vaccinationsprogram 1207

* For de sjældnere bivirkninger henvises til produktresuméer
 

Det danske børnevaccinationsprogram: Historisk oversigt
Det danske vaccinationsprogram 1208

Kilde: Den gule vaccinationsfolder udgivet af Epidemiologisk afdeling, SSI august 2006

Det danske børnevaccinationsprogram:
Indpasning af tilflyttere
Børn, der kommer til Danmark med henblik på permanent ophold eller et længerevarende ophold, bør indpasses i det danske børnevaccinationsprogram. Hver enkelt vaccinekomponent tæller for sig, dvs. er der givet DiTeKi + oral polio inden for de første par leveår, så regnes disse for én primær vaccine givet mod hver af følgende sygdomme: difteri, tetanus, kighoste og polio. Næste sides retningslinjer kan anvendes for at få disse børn indpasset efter danske anbefalinger (EPI-NYT 50/2001):
 

Sikker vaccinationsstatus
Difteri, tetanus og kighoste (pertussis)
For børn vaccineret under gode forhold og med god dokumentation for vacciner der er modtaget, samt at de danske krav til minimumsalder og -intervaller er overholdt, kan de givne vaccinationer medregnes for barnet i det danske børnevaccinationsprogram.

For personer med kendt vaccinationsstatus mod difteri, tetanus og kighoste gælder:
Det danske vaccinationsprogram 1209

Polio
OPV (oral polio vaccine) og IPV (inaktiveret poliovaccine) er ligeværdige til at opnå immunitet mod polio, og alle poliovacciner givet efter seksugersalderen medregnes. IPV kan gives som monokomponent vaccine eller i kombinationsvaccinerne DiTeKiPol eller diTeKiPol.

For personer som tidligere er polio-vaccinerede gælder:
Det danske vaccinationsprogram 1210

Haemophilus influenzae type B (Hib)
Alle tidligere Hib-vaccinationer medregnes, uanset i hvilken alder de er givet. Da børn opnår immunitet med alderen, kan antal doser reduceres jo ældre barnet er. Hib-vaccinen kan gives som monokomponent vaccine eller i kombinationsvaccinen DiTeKiPol-Act Hib.

For børn som ikke tidligere er vaccineret mod Hib gælder:
Det danske vaccinationsprogram 1211

Usikker vaccinationsstatus
Børn under 5 år: Startes forfra i det danske børnevaccinationsprogram. Ved kraftig lokalreaktion ved indstiksstedet anbefales det at måle niveauet for antistoffer mod difteri og tetanus en måned efter vaccination med DiTeKiPol-Act Hib-vaccinen eller DiTeKiPol-vaccinen. Se skema overfor.

Børn der er fem år eller ældre: Der gives diTeKiPol-revaccination, som anbefales til femårige i det danske børnevaccinationsprogram. Efter en måned måles niveauet for antistoffer mod difteri og tetanus. Da polio og kighoste ofte gives sammen med difteri og tetanus i udenlandske børnevaccinationsprogrammer, fungerer difteri- og tetanus-antistofniveauet som mål for de øvrige vacciner i de respektive børnevaccinationsprogrammer.

Sådan tolkes difteri- og tetanus-antistofniveauet
Det danske vaccinationsprogram 1212 

Mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR) 
Enkeltkomponent eller kombination af disse vacciner medregnes ikke, hvis givet før 12-måneders- alderen. Derfor gives MFR-vaccinen som vanligt to gange med minimum en måneds interval.

For kinesiske adoptivbørn anbefales, trods medsendt udfyldt vaccinationskort, at enten starte forfra (< fem år) eller give en femårs diTeKiPolrevaccination og måle antistofniveauet mod difteri og tetanus efter en måned. Se EPI-NYT 25/2002.

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel