Epilepsi er en relativt hyppig, kronisk neurologisk sygdom karakteriseret ved gentagne, forbigående anfald forårsaget af abnorm øget og synkroniseret elektrisk aktivitet i hjernen.


Epileptiske anfald inddeles på baggrund af symptomer:

  • Motoriske
  • Sensoriske
  • Autonome
  • Psykiske

 

Elektroencefalografiske (EEG) fund i partielle/fokale og generaliserede (primært eller sekundært til fokale forandringer. 


Årsag

Hyppigst ideopatisk. Hjerneskader af enhver art, både diffuse og lokaliserede kan udløse epilepsi. 


Symptomer

Pludselige anfald af sekunder til få minutters varighed som er stereotype for den enkelte patient, men i øvrigt kan fremstå meget forskelligt. 


Diagnostik

Anamnesen er vigtig (alkoholforbrug, udløsende faktorer, prodrom, toniskkloniske ekstremitetsbevægelser, hoved og øjendrejning, varighed, hyppighed, urinafgang, tunge- eller kindbid, postiktal konfusion).

Ved reel mistanke om epilepsi bør henvises til neurolog med henblik på vurdering og videre udredning typisk i form af EEG og CT/MRskanning af hjernen. 


Differentialdiagnoser

Lipotymi, TCI, dagdrømmeri, migræne med aura, pseudoanfald/ psykogene non-epileptiske anfald (PNES), angstanfald, affektkramper hos småbørn, stereotypier som led psykisk sygdom, apnø, paroxystisk dystoni. 


Behandling

Oftest medikamentel, symptomatisk, i få tilfælde kirurgisk, kausal.


Generelt

Oxcarbazepin, carbamazepin eller lamotrigin ved partielle anfald og lamotrigin, valproat eller levitiracetam ved generaliserede.


Obs: Husk køreforbud ved anfald.

Patientinformation: For yderligere se Epilepsiforeningen


 

 

 

 

 

 

Senest opdateret: 16. juli 2018