Nogle tilstande som for eksempel transitorisk global amnesi eller epilepsi diagnosticeres udelukkende på anamnesen, og viderehenvisning afhænger ikke her af den fysiske undersøgelse. Hos patienten med et mere uklart billede vil undersøgelsen dog ofte afgøre det videre forløb


Det er sjældent nødvendigt at udføre en komplet og regelret neurologisk undersøgelse for at kunne afgøre, om patientens symptomer hidrører fra nervesystemet. Oftest vil en anamnese, hvor der spørges til patientens fysiske og kognitive funktionsniveau – kan vanlige aktiviteter udføres – ledsaget af en funktionelt orienteret undersøgelse, være tilstrækkelig.


En sådan undersøgelse kan omfatte:

  • Er patientens bevægemønster normalt?

  • Er talen normal?

  • Kan patienten følge et objekt med øjnene uden dobbeltsyn?

  • Hælgang, tågang, dyb knæbøjning

  • Krydset håndtryk strakt armtest

  • Linjegang, evt. med lukkede øjne hos unge mennesker

  • Dybe reflekser fx biceps og patelar reflekser.


Hvis ovenstående er normalt kan man oftest selv se patienten an.

Se også: Neurologiske symptomer ved andre sygdomme.

 

 

 

 

 

 

 

Senest opdateret: 8. januar 2018