En kronisk demyeliniserende sygdom ofte karakteriseret ved angreb (attak), som kan afficere det centrale nervesystem. 


Der skelnes mellem 4 former
:

  • Attakvis
     - hel eller delvis remission (60-80% starter med denne form)

  •  Primær progressiv
     - gradvist forværring (10-20% og oftest hos patienter med senere debut)
  • Sekundær progressiv
      - gradvis forværring efter forløb med attakker i 5-15 år

  •  Benign
     - fuldt funktionsniveau med let-moderat handicap efter 15 år  


Årsag:
Ukendt nogen geografisk men ingen væsentlig arvelig afhængighed 


Symptomer:
Sædvanligvis debut hos yngre voksen med attak; defineret som fokale neurologiske udfald, der varer over 24 timer og er forudgået af mindst 4 uger uden gener.

Attak-symptomerne udvikles oftest gradvist over dage.
Startsymptomer er almindeligvis føleforstyrrelser, kraftnedsættelse i ekstremiteter eller opticusneuritis, hyppig vandladning og impotens.

Senere symptomer er typisk træthed, spastiske lammelser, nedsat syn, øjenmuskel-lammelser, inkontinens, svimmelhed, ataksi, smertefulde føleforstyrrelser og kognitive gener. 


Diagnostik:
Ved mistanke henvises til neurolog, der oftest vil få udført spinalvæskeundersøgelse, MR- skanning og neurofysiologiske undersøgelser. 


Differentialdiagnoser: 
Afhængig af symptomer og evt. fund ved parakliniske undersøgelser: Nervøsitet, cerebralt infarkt, tumor cerebralt eller medullært, diskusprolaps. 


Behandling:

Akut attak
Højdosis steroid vis neurologisk afdeling

Stabiliserende
Immunmodulerende eller immunsupprimerende behandling hyppigst Inteferon-betainjektioner

Symptomatisk
Fysioterapi, dropfodsskinne, spasticitetsbehandling (peroralt, lokale botolinum toksininjektioner, baklofenpumpe), smertebehandling (med visse antiepileptika og tricykliske antidepressiva), behandling af spastisk blære og impotens.

 

Patientinformation: Fakta om sclerose akta om sclerose 


 

 

 

 

 

 

Senest opdateret: 8. januar 2018