Generelt er behandling af hjertesygdomme med graviditet en specialist opgave.

Ved graviditeten øges minutvolumen med op til 50% hvilket er en voldsom belastning af hjertet hvis der samtidigt er hjerteygdom. Samtidigt opstår ofte forstyrrelser i trombosetendensen. Under graviditeten kan forekomme ændringer i blodtrykket, hjertebanken og systolisk uddrivningsmislyd som følge af det forøgede minutvolumen. 

  • Lavrisiko gravide omfatter patienter som har fået en vellykket operation af medfødt hjertesygdom og lette tilfælde af klapinsuffiicens. Disse patienter kan føde under særlig observation på almindelige fødeafdelinger.

  • Mellemrisiko gravide omfatter patienter med cyanotiske medfødte hjertesygdomme, aortastenose, coarctatio aorta, nedsat uddrivningsfraktion tidligere opererede for svære kongenitte sygdomme som transposition eller Steno-Fallot og lign. Disse skal ofte føde på særlige centre ved sektio.

  • Højrisiko – hvor graviditet bør frarådes omfatter pulmonal hypertension, svær hjerteinsufficiens (NYHA III-IV) eller svær uopereret aortastenose. 


AIIA, ACE-I og Warfarin kan give fosterskader og patienter i denne behandling bør informeres herom, så graviditet undgås eller behandling ændres.


Om enkelte patientkategorier kan bemærkes:

  •  Gravide med hypertension bør behandles med metyldopa, calciumantagonister eller labetalol

  •  Patienter med kunstig hjerteklap skal henvises til specialafdeling

  •  Patienter med iskæmisk hjertesygdom – uden hjerteinsufficiens udgør i reglen intet problem, dog bør statinbehandling seponeres

  •  Arytmi er hyppig under graviditet. Specielt er ekstrasysoler hyppige og kræver ingen behandling. Takykardianfald, eksempelvis udløsning af WPW anfald  forekommer under graviditet og kræver henvisning til specialafdeling. 

     

     

     

Senest opdateret: 9. januar 2018