Forhøjet blodtryk (hypertension) defineres som et konsultationsblodtryk > 140 og /eller >90 mm Hg.


Der bør foretages målinger flere gange før diagnosen stilles endeligt.

Hos overvægtige overvurderes blodtrykket let og det er af betydning at bruge den rigtige blodtryksmanchet størrelse:


Størrelsen af ballonen i manchetten bør ifølge WHO være:

  • overarm
  • overarm 25-35 cm = manchet 12×35 cm (= standardmanchet)
  • overarm > 35 cm = manchet 15×43 cm


Årsag

Årsagen er ikke kendt hos 90-95%, men der er en vis polygenetisk arvelighed, ligesom en række livsstilsfaktorer har betydning. 

Sekundær hypertension er sjælden, men kan være parenkymatøs nyresygdom, nyrearteriostenose, fæokromocytom, Cushing’s syndrom og hyperaldosteronisme.

Ved coarctatio aortae er der hypertension i alle organer, proximalt for cooarctationsstedet, dvs hjerte, hoved og i overekstremiteter.


Symptomer

Oftest diagnosticeres hypertension ved rutine kontrolmåling og hvor patienten er symptomfri. I andre tilælde har patienterne træthed, hovedpine, thoracal oppression, dyspnø eller palpitationer.


Klinisk undersøgelse

Højde, vægt, abdominalomfang og BMI. Objektiv undersøgelse af hjerte og lunger, undersøgelse af perifere pulse. Oftalmoskopi ved moderat eller svær hypertension.


Diagnostik

I konsultationen måles blodtrykket bedst med patienten siddende.

Døgnblodtryksmåling har vist sig at give de optimale prognostiske informationer – og også en mere sikker klinisk diagnostik af hypertension.

Døgnblodtryksmåling med apparatur der automatisk måler blodtrykket hver ½-1 time bør anvendes ved behandlingsstart, højt blodtryk trods flerstofbehandling, svingende blodtryk, tegn på organpåvirkning trods normalt konsultationssblodtryk.


Hypertension inddeles i sværhedsgrader: 

Definitioner af hypertension baseret på  konsultationsblodtryk  Systolisk (mmHg)  Diastolisk (mmHg) 
  Grad 1 (mild hypertension)   140-159   90-99
  Grad 2 (moderat hypertension)   160-179   100-109
  Grad 3 (svær hypertension)   180   110
  Isoleret systolisk hypertension   140   < 90


Konsultationsblodtryk er oftest højere end døgn BT. Følgende sammenligning af trykkene anbefales af Dansk hypertensionsselskab:

    Konsultations BT   Døgn BT   
      Dag   Nat  
  Systolisk    140   135   115
  Systolisk   160   155   135
  Diastolisk      90     85     75
  Diastolisk     95     90     80
  Diastolisk   100     95     85

Kilde: www.dahs.dk


Dansk hypertensionsselskab anbefaler en risikostratificering på grundlag af andre risikofaktorer (se nedenstående skema) og hypertension.

Den absolutte risiko for AMI eller apoleksi over en 10 årig periode er:

  • 5-15% ved lav risiko
  • 15-20% ved middel risiko
  • 20-30% ved høj risiko
  • >30% ved meget høj risiko 

 Risikofaktorer
 Organpåvirkning
 Anden sygdom
"Højt normalt blodtryk"
  SBT 130-139
  DBT   85-89
    Grad 1
SBT 140-159
  DBT 90-99 
     Grad 2
SBT 160-179
DBT 100-109
     Grad 3
 SBT > 180
 DBT > 110
 Ingen     Lav risiko   Middel risiko  Høj risiko
 1-2 risikofaktorer     Middel risiko   Middel risiko  Meget høj  risiko
 > 3 risikofaktorer eller  organpåvirkning     Høj risiko   Høj risiko  Meget høj  risiko
Diabetes, nyre eller Hjertekarsygdom    Meget høj risiko Meget høj  risiko Meget høj  risiko

Meget høj risiko

Kilde: www.dahs.dk


Risikofaktorer:  

  • Familiær disposition til kardiovaskulær sygdom
  • Rygning
  • Hyperkolesterolæmi (total kolesterol >5,0 mmol/l eller LDL kolesterol > 3,0 mmol/l
  • Høj alder: mænd > 55 år, kvinder > 65 år
  • Øget abdominalomfang


Anamnese og undersøgelsesprogram:

  • Familiær forekomst af kardiovaskulær sygdom, af hypertension og diabetes
  • Kendt hjertesygdom sygdom på arteriosclerotisk basis, dvs tidl. AMI, angina pectoris, tidligere PCI eller CABG
  • Kendt kardiovaskulær sygdom, claudicatio eller operation herfor, tidligere apopleksi eller TCI.
  • Risikofaktorer som diabetes og nyresygdom
  • Livsstils risikofaktorer tobak, alkohol, fysisk inaktivitet, brug af p-piller og indtagelse af lakrids
  • Kardielle symptomer


Objektiv undersøgelse:

  • Højde, vægt og abdominalomfang
  • Objektiv undersøgelse, specielt stetoskopi og pulsundersøgelse
  • Oftalmoskopi ved svær hypertension, fortrinsvis ved alder under 60 år


Undersøgelser:

  • EKG
  • Blodprøver, hæmoglobin, kreatinin, Na, K, p-glucose og lipider
  • Urinstix for protein og blod
  • Ved mistanke om nyresygdom eller nyrepåvirkning kan undersøges for mikroalbuminuri


I reglen anbefales også:

  • Ekkokardiografi mhp hypertrofi eller hjertesvigt
  • Og/eller røntgen af thorax

På basis af undersøgelserne rubriceres tilstanden efter ovenstående skema for kardiovaskulær risiko.


Sekundær hypertension er sjælden men bør mistænkes i følgende situationer:

  • Behandlingsrefraktær hypertension dvs behov for mere end 3 antihypertensive præparater
  • Patienter under 40 år
  • Grad 3, svær hypertension, dvs BT > 180/110 mmHg


Parenkymatøs nyresygdom bør mistænkes ved nedsat nyrefunktion, proteinuri eller hæmaturi og patienterne bør henvises til nefrologisk afdeling.

Nyrearteriestenose skal mistænkes ved nyrefunktionsnedsættelse eller hvis en ellers velbehandlet hypertension pludselig forværres. Patienterne bør henvises til nefrologisk afdeling

Primær hyperaldosteronisme skal mistænkes ved spontan hypokaliæmi eller svær hypokaliæmi trods passende kaliumsubstitution samtidigt med diuretisk behandling. Bør undersøges med p-aldosteron og p-renin.

Fæokromocytom skal mistænkes ved anfaldssymptomer, dvs voldsomme anfald med flushing og mulig samtidig hypertension. Bør undersøges med døgnurin for katekolaminer.

Cushings syndrom bør især mistænkes pga klinisk fremtoning og bør henvises til endokrinologisk afdeling.

Coarctatio aorta skal mistænkes ved nedsat lyskepuls og ved forskel i blodtryk på armene.


Interventions og behandlingsindikation

På basis af kliniske undersøgelser og anamnese kan tilstanden som anført opdeles i 4 risikogrupper som basis for behandlingsindikationen – se skema ovenfor.


Generelt anbefales følgende

Lav risiko: Non-farmakologisk behandling i 6-12 måneder. Ved manglende effekt eller ved manglende mulighed for non-farmakologisk intervention indledes medicinsk behandling

Middel risiko: Non-farmakologisk behandling i 3-6 måneder. Ved manglende effekt eller ved manglende mulighed for non-farmakologisk intervention indledes medicinsk behandling

Høj eller meget høj risiko: Non-farmakologisk behandling og medicinsk behandling indledes umiddelbart.


Non-farmakologisk behandling: Non-farmakologisk intervention bør forsøges hos alle, dvs vægttab, rygestop, motion.


Medicinsk behandling

Ukompliceret hypertension: (Hypertension uden følgesygdomme)

Den initiale behandling kan frit vælges mellem følgende 4 præparatgrupper:

  • Thiazider og thiazidlignende stoffer
  • Calcium-antagonister
  • ACE-hæmmere
  • Angiotensin II antagonister (AIIA)

Beta-blokkere anbefales ikke som førstevalgspræparat, men er lige så velegnet som øvrige præparatgrupper ved fler-stofsbehandling og er især egnet ved tegn på iskæmisk hjertesygdom og ved takykardi.

Kombinationsbehandling er nødvendig ved manglende effekt af eet præparat. Særlig god effekt opnås efte ved at kombinere ACE-hæmmer eller AIIA med diuretika.

NB:
Acetylsalisylsyre er ikke indiceret alene pga hypertension.

Særlige patientgrupper
Ældre tåler ofte dårligt især ACE hæmmere hvor der er en særlig risiko for hypotension.


Særlige patientgrupper

  • Ældre, risiko for hypotension
  • IDDM, ACE-hæmmer bør indgå
  • NIDDM, ACE-hæmmer eller AIIA bør indgå
  • Ved diabetes er behandlingsmålet <130/80 mmHg
  • Angina pectoris, initialt betblokker eller calciumantagonist
  • Hjerteinsufficens uden kliniske symptomer, ACE-hæmmer eller AIIA
  • Hjerteinsufficiens med symptomer, ACEhæmmer eller AIIA, suppleret med betablokker
  • Apopleksi tidligere, ACE-hæmmer og diuretika
  • Kronisk nyresygdom, primær behandling ACE-hæmmer eller AIIA
  • Graviditet/amning – en specialist opgave – behandlingen skal snarest ændres til methyldopa, nifedipin eller labetolol


Behandlingsmål:  

  Behandlingsmål   Blodtryk
  Ukompliceret hypertension   < 140   < 90 
  Diabetes mellitus   < 130   < 80
  Efter apopleksi og transitorisk cerebral iskæmi   < 130   < 80
  Iskæmisk hjertesygdom      130      80
  Kronisk nyresyge   < 130   < 80

 

Efterfølgende ambulant kontrol. Når behandlingsmålet er opnået, bør patienterne jævnligt kontrolleres hvert halve eller mindst hele år.

Hjemmeblodtryksmåling, hvor patienten selv jævnligt foretager målinger, kan være et godt supplement og specielt pædagogisk for patienten.

Årligt anbefales kontrol af creatinin, K, Na, lipider og glukose.

 

 

Senest opdateret: 30. juni 2018