Forhøjet stofskifte [Hyperthyreose, thyreotoxicose]

Forhøjet stofskifte [Hyperthyreose, thyreotoxicose]

Forhøjet stofskifte pga. øget udskillelse af T4 og T3 (thyroxin og trijodthyronin).

Der diagnosticeres 4.000-5.000 nye tilfælde om året. Ratio mellem kvinde/mand er 5:1. 

Årsag

  •  Diffus toksisk struma (Graves’ sygdom)
  •  Multinodøs toksisk struma (knudestruma)
  •  Solitært toksisk adenom (en enkelt knude der producerer for meget hormon)
  •  Subakut thyreoiditis (deQuervain)
  •  Postpartum thyreoiditis (efter graviditet)
  •  Jodinduceret (amiodaron)

Klinik

Patienten sidder uroligt, føler hjertebanken, nervøsitet, varme, ryster, taber sig og har løse afføringer. Der er – men ikke altid – struma. Patientens øjne er store evt. udstående.

Pulsen er hurtig (evt pgra forkammerflimmer). Serum-TSH er nedsat og serumt-T4 og -T3 forhøjet. Thyreoideaskintigrafien viser diffus optagelse af isotopen i kirtlen. Ved subklininisk hyperthyreose er TSH nedsat, men T4 og T3 normale og patienten har ikke symptomer.


Diagnose

Ved diffus toksisk struma stilles diagnosen på basis af kliniske symptomer i kombination med nedsat TSH og forhøjet T4 og T3 samt en diffus optagelse af isotopen ved skintigrafi.

Ved multinodøs toksisk struma er der spredt optagelse af isotopen pga. vekslende ’kolde’ og ’varme’ områder.

Ved solitært toksisk adenom ses optagelse af isotopen i en velafgrænset ’varmt’ knude.

Subakut thyreoiditis og postpartum thyreoiditis og jodinduceret struma er karakteriseret ved manglende optagelse af isotopen ved thyreoideaskintigrafi.

Behandling

Patient med diffus lille eller mellemstor struma behandles med tabletter med thyreostatikum (propyluracil, methimazol eller carbimazol) i 1½ til 2 år under månedlig kontrol af TSH, T4 og T3. Nogle foretrækker total suppression af T4 og T3 og supplere med thyroxin (block replacement behandling).

Ca. ½-delen af patienterne får tilbagefald, ofte inden for det første år efter ophør med behandlingen.

Store toksiske strumaer behandles med operation eller radioaktivt jod. Radiojod er bruges under graviditet og amning. Der er livslang risiko for udvikling af lavt stofskifte (hypothyreose) efter radiojodbehandling og operation. Behandling af multinodøs toksisk struma med thyreostatika (tabletter) fører som regel til tilbagefald og derfor foretrækkes kirurgi eller radiojod – alternativ livsvarig tablet behandling.

Succesraten ved behandling af solitært toksisk adenom ( en enkelt knude) med radiojod er meget høj. Subakut thyreoiditis behandles med smertestillende, beta-blokker (for at nedsætte pulsen og patients rysten), og der er som regel ikke behov for thyreostatikum da sygdommen oftest forsvinder spontant.

Postpartum thyreoiditis kan behandles med propranolol i fasen med forhøjet stofskiftet, og thyroxin gives hvis kvinden udvikler for lavt stofskifte (hypothyreoide fase). 10-20% har behov for livslang behandling.

Patientinformation: Stofskifteforeningen

 

 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel