Knogleskørhed (osteoporose) pga. nedsat knoglemasse og styrke medførende risiko for frakturer ved almindelig dagligdags belastninger som fald på jorden
eller gulvet.


Årsag 

  • Arv
  • Lav vægt (BMI <19)
  • Tidligere lav-energi-fraktur
  • Tidlig menopause 
  • Systemisk behandling med glukokortikosteroider i >3 mdr. med doser sv.t. prednisolon >5 mg dgl. Alle patienter der sættes i prednisolon behandling med mere end 7,5 mg og forventet i mere end 1 måned bør gives profylaktisk behandling med kalk og D- vitamin som anført nedenfor.
  • Leddegigt
  • Nyresygdomme
  • Mb. Bectherew
  • Myelomatose
  • KOL 


Klinik

Knogleskørhed, osteoporose giver ikke i sig selv symptomer.

Patienten er oftest en postmenopausal kvinde. Højden er reduceret. Patienten har kyfose og nedsat crista-costa afstand. Hyppigst forekommer fraktur af hofte, rygsøjle (vertebrale sammenfald), overarm, håndled.

Hver 3. kvinde og hver 8. mand vil få knoglebrud, som skyldes osteoporose.


Diagnose

Højdemåling og sammenligning med tidligere målinger. DEXA-skanning med påvisning af T-score i ryg eller hofte <2,5.


Behandling

  • Calcium og D-vitamin som grundbehandling (1.200 mg calcium plus 20 mikrogram D-vitamin (800 IE) daglig.
  • Raloxifen anvendes til kvinder med let til moderat osteoporose
  • Bisfosfonater anvendes til forebyggelse og behandling af postmenopausal osteoporose og osteoporose hos mænd
  • Strontiumranelat anvendes til postmenopausal osteoporose
  • PTH behandling kan anvendes til de sværest ramte patienter 

Læs om Vitamin D-mangel [Osteomalaci] 

For yderligere information: Osteoporoseforeningen

 

 

 

Senest opdateret: 17. juni 2018