Der diagnosticeres årligt ca. 35.700 nye kræfttilfælde i Danmark. Forekomsten af nye kræfttilfælde (incidensen) er højere i Danmark end i de europæiske lande, vi normalt sammenligner os med. Ydermere er dødeligheden i Danmark generelt højere for de fleste store kræftsygdomme. Dette til trods, er den samlede overlevelse er bedret over de senere år.

Den intensiverede indsats i Danmark på kræftområdet gennem de sidste 10 år synes at have bidraget hertil. Overlevelsen er steget for de fleste kræftformers vedkommende, og især er 1-årsoverlevelsen forbedret. Det gælder særligt lunge-, prostata-, æggestok-, tyktarm- og endetarmskræft.

Antallet af patienter med kræftsygdom i Danmark benævnes den samlede prævalens, hvilket vil sige hyppigheden af danskere, der lever med eller er helbredt for en kræftsygdom. Prævalensen er steget markant over de sidste årtier. Det stigende antal kræftpatienter er et resultat af en øget forekomst af nye kræfttilfælde på den ene side og nedsat dødelighed af mange kræftformer på den anden. Det gælder både for mænd og kvinder. Der er dog fortsat flere kvinder end mænd med kræftsygdom i Danmark.

I håbet om at en bedre organisering af kræftdiagnostik og -behandling kan føre til bedre overlevelse for kræftsygdomme i Danmark, er der fra 2008 og fremad udarbejdet pakkeforløb for stort set alle kræftsygdomme. Pakkeforløbene bygger på de videnskabelige selskabers kliniske retningslinjer, oftest i regi af De Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG'er). Pakkeforløbene er udarbejdet af bredt sammensatte, tværfaglige arbejdsgrupper med repræsentanter fra DMCG'erne, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Sygepleje Selskab, regionerne og Sundhedsstyrelsen.

Pakkeforløbene angiver fælles retningslinjer for udredning og behandling af kræftsygdomme i Danmark. Hvert pakkeforløb starter ved begrundet mistanke om kræftsygdom og beskriver et standardforløb.

 

 

 

Senest opdateret: 27. februar 2018