Behandling af kræftsygdomme er en tværfaglig, multidiscisplinær opgave. Beslutning om behandlingsmulighed for den enkelte patient foregår i dag ofte ved multidisplinære konferencer med tilstedeværelse af forskellige lægefaglige specialister med relevante kompetencer jvf. kræftpakkerne.

Kirurgisk resektion af tidlige kræftstadier er fortsat den behandlingsmodalitet, der giver den bedste overlevelse, i kraft af sygdommens lokale udbredelse og muligheden for radikal fjernelse. For at kunne gennemføre kirurgisk resektion kan det undertiden være nødvendigt med tumorreducerende forbehandling i form af stråle- og/eller kemoterapi – neoadjuverende behandling. Ligeledes kan stråle- og kemoterapi anvendes som recidivforebyggende efterbehandling til kirurgi – adjuverende behandling.

Stråle-og kemoterapi anvendes som behandlingsmodaliteter hos patienter som er primært inoperable på grund af tumors størrelse, lokalisation eller metastasering, samt til patienter der får loco-regionalt eller metastatisk recidiv. Der vil i mange af disse tilfælde være tale om livsforlængende ofte benævnt pallierende behandling. Pallierende behandling kan afhængig af kræfttype og sygdomsudbredning forlænge patientens liv fra måneder til år, men ikke helbrede. Ved visse sygdomme eller i situationer med begrænset sygdomsudbredning kan enten stråleterapi alene, kemoterapi alene eller kombinationen af disse behandlinger udgøre en helbredende behandling, også benævnt kurativ behandling. Kemoterapi i samtidigt med stråleterapi benævnes konkomitant behandling.

I moderne kræftbehandling anvendes i dag udover klassisk kemoterapi også anden medicinsk behandling; målrettet medicinsk behandling eller targeted therapy, og som bl.a. omfatter behandling med vækstfaktorer. Målrettet medicinsk behandling kan anvendes både i kombination med stråle- og kemoterapi samt som monoterapi.

Da mange kræftsygdomme i dag ikke kan helbredes, foregår der kontinuerligt en udvikling med henblik på at opnå bedre kræftbehandlinger. Dette betyder at mange kræftpatienter tilbydes deltagelse i protokollerede forsøg, hvor en ny og formodet bedre behandling testes i forhold til en kendt standard behandling i et randomiseret forsøg. Hvis alle standard behandlingsmuligheder er udtømt for en kræftpatient kan eksperimentel behandling med helt nye kræftlægemidler, hvoraf den sygdomsspecifikke effekt ikke er kendt endnu, undertiden komme på tale.

Bivirkninger. Både kemo- og stråleterapi kan give anledning til såvel akutte som sene bivirkninger. Akutte bivirkninger kan fx være kvalme, træthed og knoglemarvspåvirkning, disse bivirkninger varetages og forsøges forebygget i forbindelse med behandlingen. Senbivirkninger kan fx være fibrose i tidligere bestrålet område. Der findes ikke i dag strukturerede programmer for varetagelse af senbivirkninger, men området er i udvikling.

I det følgende gives en kort oversigt over udvalgte kræftsygdommes definition, ætiologi og behandling samt prognose. Hvert afsnit indledes med en beskrivelse af eksempler på symptomer som bør give anledning til mistanke eller begrundet mistanke om kræft i den pågældende region. For tumorer hos børn henvises til kapitlet om børnesygdomme og for tumorer i huden henvises til kapitel om hudsygdomme.
 
Se tillige kræftpakkerne på de relevante artikler.
 
Der henvises i øvrigt til kræftpakkerne på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (www.sst.dk)  og de relevante faglige selskabers hjemmesider fx for brystkræft www.dbcg.dk
 
 
 
 
 

 

Senest opdateret: 27. februar 2018