Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder i aldersgruppen 23-59 år screenes hvert tredje år med Smear (cervixcytologi)

Cevixcytologi anvendes endvidere ved kontrol efter behandling af forstadier til livmoderhalskræft. Intervallerne mellem disse kontroller afhænger af den primære lidelse samt af, hvor lang tid, der er gået, siden behandlingen fandt sted.

Cervixcytologi bør ikke tages, hvis der er blødning eller betændelse i skede, livmoderhals eller livmoder, da tilblanding af blod eller betændelsesceller kan vanskeliggøre den cytologiske vurdering. Under graviditet bør kun tages cervixcytologi som led i etableret kontrol for præcankrose. Har den gravide kvinde specifikke symptomer, eller er der objektivt suspekte forandringer på livmoderhalsen bør kvinden normalt henvises til gynækolog.

Kvinden bør informeres om formålet med screeningen samt om konsekvenser af prøvesvar inklusive risiko for, at undersøgelsen skal gentages på grund af insufficient eller vanskeligt tolkbart materiale eller patologisk fund, som kræver henvisning til gynækolog med henblik på udredning med vævsprøver.

Procedure: Ved indføring af spekel i vagina kan benyttes eksplorationscreme, men man bør undgå berøring af livmoderhalsen hermed. Sekret kan forsigtigt tørres op med en saltvandsvædet gazetampon. Celleskrab fra livmoderhalsens overflade tages så vidt muligt fra overgangen mellem pladeepitel og cylinderepitel (transformationszonen). Cytologien tages normalt som væskebaseret cytologi med lille børste, afhængigt af lokale patologiafdelings procedure.

Cervixcytologi klassificeres i henhold til Bethesda - nomenklaturen:  

 

  • Normal.

  • ASCUS (atypical squamous cells of undetermined significance (atypi/koilocytose efter WHO), bør suppleres med HPV-test med typebetemmelse, henvises til gynækolog.

  • ASC-H  (atypical squamous cells, high-grade squamous intraepithelial lesion kan ikke udelukkes (atypi/koilocytose efter WHO), bør suppleres med  HPV-test med typebetemmelse og henvises til gynækolog.

  • AGC (atypical glandular epithelium), henvises til gynækolog.

  • LSIL (low-grade squamous intraepithelial lesion (sv.t. let dysplasi efter WHO); anses for manifestation af forbigående HPVinfektion og er i sig selv ikke indikation for behandling.

  • HSIL (high-grade squamous intraepithelial lesion (sv.t. moderat dysplasi (CIN II), svær dysplasi og carcinoma in situ (CIN III) samt adenocarcinoma in situ (AIS) efter WH0)), alle såkaldt high grade lesions, hvor der er indikation for behandling (henvisning til gynækolog).

Den histologiske klassifikation følger WHO (normal, atypi, let dysplasi (CIN1), moderat dysplasi (CIN2), svær dysplasi (CIN3), carcinoma in situ (CIS) og invasivt karcinom).

HPV-vaccination er ikke en erstatning for rutinemæssig screening for livmoderhalskræft.

 

 

 

Senest opdateret: 4. maj 2018