Smerter ved samleje. Ved ekstern dyspareuni er smerten typisk lokaliseret til kønslæberne og skedeindgangen; ved intern eller dyb dyspareuni er smerten lokaliseret dybt i underlivet. 


Årsag

Dyspareuni kan optræde sekundært til en række somatiske og psykiske tilstande og lidelser.


Ekstern dyspareuni

Skyldes ofte manglende seksuel ophidselse (lubrikation) ved samleje; andre somatiske årsager er vaginalslimhindeatrofi, vulvovaginitis (bakteriel-, viral- eller svampeinfektion), allergi; sjældnere ses anatomiske forandringer som hymen persistens, phimosis af clitoris, nedsynkning af livmoderen (descensus uteri). 


Dyb dyspareuni

Skyldes ofte endometriose (fossa Douglasi, septum recto-vaginale); andre årsager er betændelsestilstand i urinrør, urinblære, livmoderhals, livmoder, æggeledere, ovariecyste, arvævsdannelse, fikseret bagoverbøjet livmoder, myoser i bækkenmuskulaturen, tarmlidelser eller urinvejslidelser. 

Dyspareuni er ofte delvist eller helt psykisk betinget, måske betinget af tidligere seksuelt misbrug, manglende seksuel lyst, problemer i parforhold, stress, angst for graviditet m.v. Der er ofte et betydeligt sekundært muskulært element også ved primært somatisk udløst dyspareuni. 


Behandling

Må ofte rettes mod såvel somatiske som psyko-sociale faktorer. Ekstern dyspareuni kan ofte behandles med samtale og vejledning, specielt omkring betydningen af seksuelt forspil, seksuel praksis og samlejeteknik, lubrikation, evt. glidecreme.

Betændelse i ydre kønsorganer og skede (vulvavaginitis) behandles med relevante antibiotika (se ovenfor). Atrofiske slimhindeforandringer behandles lokalt eller systemisk med østradiol eller østriol.

Endometriose behandles med p-piller, gestagenspiral eller systemisk gestagen, eller GnRH-agonist. Ved mistanke om endometriose, ovariecyste eller ved anatomiske forandringer bør normalt henvises til gynækolog. Bækkenmuskelmyoser behandles med muskeludspændingsøvelser, evt. suppleret med svage analgetika.

 

 

 

 

 

Senest opdateret: 15. april 2018