Astma er en form for kronisk betændelse i lungerne

Astma er karakteriseret af lungesymptomer samt døgnvariation i peakflow > 20% (dog mere end 60 l/min), reversibilitet over for b2-agonist og bronkial hyperreaktivitet over for irritanter.


Årsag

Astma anfald kan udløses ved kontakt med provokerende faktorer (pollen, dyrehår, tobaksrøg, dufte, varme, kulde, virale luftvejsinfektioner samt anstrengelse). 


Blandt børn med astma kan der påvises allergi i 80% af tilfældene, mens det tilsvarende tal for voksne astmatikere er 50%.
 
Sædvanligvis skelnes mellem allergisk astma, (eksogen) og ikke-allegisk astma (endogen), men mange med allergisk astma har også endogen astma med forværring uden allergisk eksposition.
 
Astma kan opstå i alle aldersklasser, men ses hyppigst hos børn og yngre voksne.
 
Prævalesen af astma er 8-10% blandt børn og 5-6% blandt voksne og er således en af de hyppigste kroniske sygdomme.
 
Vedrørende udredning og behandling af astma hos børn henvises til Børnesygdomme.
 
Symptomer
 
Karakteriseret af anfaldsvis åndenød.

Anfaldene af åndenød kan være ledsaget af

  • Hoste
  • Trykkende fornemmelse i brystet
  • Pibende og hvæsende vejrtrækning

Ved ubehandlet eller dårligt behandlet astma optræder anfaldene ofte også om natten. Let trykken i brystet og følelsen af at have svært ved at trække vejret ordentlig igennem.

Symptomerne varierer meget over tid og forværres karakteristisk ved forkølelse og andre luftvejsinfektioner.
 
Klinik

Patienten fremtræder upåvirket i stabilfasen, men ved akut forværring ses svær hvile- og taledyspnø, med påskyndet respiration og forlænget ekspirium og rhonchi (bronkospasme).

Peak flow (PEF) er ofte nedsat til <50% af habitualværdi. Der er hoste, takypnø, takykardi og evt. nedsat iltsaturation ved pulsoxymetri.

Protraheret, svært astmaanfald/status astmaticus er en livstruende tilstand, som kræver akut indlæggelse.


Differentialdiagnoser

KOL, hjertesygdom og akut bronkitis.


Udredning

Anamnese med fokus på udløsende faktorer. PEF-monitorering over en 14 dages periode med registrering via symptomdagbog. Grundig instruktion er essentiel. Spirometri med reversibilitetstest (golden standard), røntgen af thorax.

Eosinofili i blodet eller høj NO i udåndingsluften (FeNO) støtter astma-diagnosen. Ved tvivlstilfælde forsøges peroral prednisolonkur i 10-14 dage med 37,5 mg Prednisolon dgl (skal ikke nedtrappes). Herefter ny spirometri og vurdering af symptomer.

Ved fortsat usikkerhed om diagnosen henvises til lungemedicinsk afdeling mhp yderligere udredning i form af provokations-tests og NO-måling.


Behandling

Der skelnes mellem vedligeholdelsesbehandling og akutbehandling.


Vedligeholdelsesbehandling

Astmabehandlingens generelle mål fastsættes sammen med patienten. Der tilstræbes normal lungefunktion, symptomfrihed, minimalt behov for korttidsvirkende beta-2-agonister (ingen eller højst 1-3 gange pr. uge, ingen akutte lægebesøg, god søvn og god livskvalitet, uden medicinske bivirkninger.
 
The Global Initiative For Asthma (GINA) ændrede i 2017 deres guidelines fra at fokusere på sværhedsgraden af astmasygdommen til at vurdere patientens niveau af astmakontrol, jvf nedenstående tabel 1: 


Tabel 1. Klassifikation af astma

 Karakteristika

 Kontrolleret
 (alle nedenstående)

Delvis kontrolleret 
(en eller  flere af nedenstående)

  Ukontrolleret

Symptomer i løbet af  dagen

Ingen            
(2 eller  mindre/uge)

Mere end 2/uge

3 eller flere  karakteristika  svarende til delvis kontrolleret  astma tilstede i 1 uge

Aktivitetsbegrænsninger

Ingen

Hvilke som helst

Natlige symptomer/  opvågninger

Ingen

Hvilke som helst

Behov for anfaldsmedicin

Ingen            
(2 eller  mindre/uge)

Mere end 2/uge

Lungefunktion        
(PEF eller  FEV1)

Normal

< 80% af forventet eller personlige bedste (hvis kendt)

Eksacerbationer

Ingen

1 eller flere/år*

1 i hvilken som  helst uge**

 

 

 * Efter enhver eksacerbation skal det vurderes om den forebyggende behandling er tilstrækkelig

** En eksacerbation i hvilken som helst uge gør det pr definition til en ukontrolleret astmauge      

Kilde: Global Strategy for Asthma Management and Prevention, updated 2017


Ved normal lungefunktion og sjældne symptomer

Inhalation af beta-2-agonist (f.eks.terbutalin eller salbutamol efter behov - se Tabel 2).

Når der er behov for fast forebyggende behandling: Inhalationssteroid morgen og aften i lav til middel dosis (f.eks. AeroBec Easyhaler beclometason, Flixotide fluticason eller  Pulmicort budesonid, Spirocort budesonid).

Det tager omkring to til tre måneder, før der er opnået fuld effekt, men bedring ses allerede i løbet af få dage. Dosis kan øges til det dobbelte eller det firedobbelte i to til tre uger ved forkølelse.

Flere forskellige typer inhalatorer er de seneste år kommet på markedet. Flere slags inhalatorer bør afprøves af patienten for at forbedre compliance. Samtidig rhinitis bør behandles.

Langtidsvirkende beta-2-agonist adderes ved persisterende astma trods middelhøj steroiddosis Oxis formoterol eller Serevent salmeterol). 

Præparaterne findes også i fast kombination med steroid (Seretide salmeterol og fluticasonpropionat, Symbicort budesonid og formoterol samt Innovair beclometasonpropionat og formoterol). Der er tvivlsom effekt af høje doser af inhalationssteroid grundet meget flad dosis-respons kurve. 

Tillæg af Langtidsvirkende antikolinergikum (LAMA) forsøges ved sværhedsgrad Trin 4.

Tillæg af leukotrien-antagonist (Singulair, montelukast) anvendes - især ved allergisk astma og acetylsalicylsyre intolerance. 

Leukotrien-antagonist kan kan i sjældne tilfælde erstattes af eller suppleres med depot theophyllin (Nuelin Retard, Theo-Dur,Unixan theophyllin). 

Ved svær astma er det vigtigt at kontrollere om medicinen er købt og inhaleres korrekt (inhalationsteknikken) og om der er væsentlige provokerende faktorer eks. tobaksrøg og allergier.

Overvej om patienten bør henvises til speciallæge i lungesygdomme.

Astmatikere kan under graviditet enten have uændrede symptomer, forbedring eller forværring. Det er vigtigt, at den forebyggende behandling med inhalationssteroid fortsættes, og det er vigtigt at pointere, at der ingen risiko for fostret ved denne behandling.

 


Tabel 2. Rekommanderede behandling i henhold til sværhedsgrad.

   Trin 1

   Trin 2

   Trin 3

   Trin 4

   Trin 5

  Astmauddannelse, miljøsanering

Hurtigvirkende ß2-agonist efter behov    

   Hurtigvirkende ß2-agonist efter behov

 

   Vælg en

   Vælg en 

Tillæg en eller      flere

Tillæg en eller    flere

Lavdosis ICS*

Lavdosis ICS +     langtidsvirkende     ß2- agonist

Medium- eller         højdosis  ICS +     langtidsvirkende     ß2-agonist

Oral glukokortikosteroid  (laveste dosis)

Leukotrien  receptorantagonist

Medium- eller  højdosis  ICS

LAMA **

LAMA **

 

Lavdosis ICS +  leukotrien    receptorantagonist

Leukotrien receptorantagonist

Anti-IgE  behandling ved allergi
(specialistopgave)

 

Lavdosis ICS +  depot theophyllin
(ikke børn)

 Depot theophyllin (ikke børn)

Anti-IL5 ved eosinofili (specialistopgave)


* ICS – inhaleret glukokortikosteroid       

** LAMA: Langtidsvirkende antikolinergikum

Kilde: Global Strategy for Asthma Management and Prevention, updated 2017. 
 

Akut behandling

Ved svært anfald med halvering af vanlig lungefunktion trods inhalation af bronkodilaterende medicin skal patienten til nærmeste skadestue/akut modtagelse mhp bronkodilaterende behandling via forstøverapparat, ilt samt systemisk steroid.
 
En patient, hvor astmakontrollen gennem dage til uger er blevet dårligere, hvilket viser sig ved øget behov for anfaldsmedicin samt astma-symptomer i løbet dagen evt. natlige symptomer, kan behandles i almen praksis. Begynd peroral steroid,

Prednisolon "DAK", 37,5 mg i ti dage uden nedtrapning af dosis. Behandling med sædvanligt inhalationssteroid skal fortsætte med dobbelt dosis i mindst 14 dage, derefter normaldosis.
 
Patienten skal løbende monitoreres med PEF, og der bør udføres spirometri efter 2-4 uger. Prednisolon "DAK" tablet, 25 mg, No. 2 x 10 stk. 1½ tablet daglig i 10 dage.
 
Læs også: 7 gode råd til et godt liv med astma fra Lungeforeningen
 
Patientinformation: www.astma-allergi.dk
 
  

Senest opdateret: 19. april 2018