Lungetuberkulose er en lungebetændelse forårsaget af tuberkulosebakterien Mycobacterium tuberculosis


Symptomer

Kardinalsymptomerne er:

  • Langvarig feber

  • Vedvarende hoste

  • Blodigt opspyt

  • Nattesved

  • Vægttab

 


Diagnose

Røntgen af thorax. Bakteriologisk dokumentation er nødvendig mhp, påvisning af tuberkulosebakterier.

Tentativ diagnose stilles ved: Påvisning af syre-alkoholfaste stave:

  • Polymerase chain reaction (PCR) positive for MT.

  • Typiske histologiske forandringer.

  • Typisk klinik.

  • Positiv tuberkulin hudtest (Mantoux).

  • Positiv IGRA (T-spot eller QuantiFeron).


Risikogrupper

Ca. 330 af tilfældene i DK  - mere end halvdelen ses hos indvandrere.
Andre kendte risikogrupper er socialt dårligt stillede danskere, grønlændere og personer med svækket immunsystem.


Behandling

Ved røntgenologisk og klinisk mistanke henvises til specialafdeling (patienter med AIDS til infektionsmedicinsk afdeling og de øvrige til lungemedicinsk afdeling).

Behandling af patienter med tuberkulose omfatter (udover den medicinske behandling), en grundig vurdering af patientens smitteforhold og mulige smittekilder i dennes miljø.

Smitteopsporing

Er embedslægernes ansvar og foregår i tæt samarbejde med lungeklinikkerne i de enkelte regioner.

Der findes en effektiv 4-stofs antibiotikabehandling, som varetages af speciallæger. Behandlingens varighed er typisk 6 måneder.

Tuberkulose er ikke særligt smitsom for raske personer, og vaccination foreslås derfor kun til udstationerede og andre, der vil opholde sig i tredje verdens lande i mere end 6 måneder. 


Tuberkulose er anmeldelsespligtig. www.ssi.dk

Supplerende viden: www.lungemedicin.dk.

 

 

 


 

Senest opdateret: 10. maj 2018