Ved fødevareallergi forstås den allergiske reaktion som allergener i bestemte fødevarer kan fremkalde ved aktivering af immunsystemet typisk ved dannelse af IgE antistof


Det indgår i definitionen at symptomerne udløses ved indtagelse af allergenet, at symptomerne aftager når eksponering standses og at symptomerne kan reintroduceres ved fornyet antigeneksposotion.

Det er langt overvejende hos børn at tilstanden kendes. Prævalensen af sygdommen er ikke kendt. Det vides at ca 2% af spædbørn har mækeallergi, den hyppigste fødevareallergi.

Årsag

De allergiske reaktioner, der næsten altid medieres af IgE. Typisk optræder der ved allergen eksposition symptomer fra gastrointestinalkanalen, øvre luftveje eller hud.


Symptomer

Gastrointestinale symptomer, som hos børn ofte er mavemerter, kvalme, opkastninger og diare. På huden kan ses nældefeber (urticaria), evt. i kronisk form. Symptomer fra øvre luftveje er rhinitis, conjuctivit, og astma. De allergiske symptomer optræder fra min. til 1-2 timer efter antigeneksposition.

Hos børn kan dårlig trivsel være et symptom på fødevareallergi. I meget sjældne tilfælde kan anafylaktisk reaktion udløses.

Andre gastrointestinale sygdomme der kan give anledning til diare og kvalme, herunder colon irritable, malabsorptionssyndromer, incl. cøliaki, Crohns sygdom og infektiøse tilstande.


Diagnostik

Diagnosen kan stilles ved at sammenholde anamnese med undersøgelser og resultatet af omlægning af kosten med diæt hvor de(t) mistænkte allergen(er) undgås. Allergitest, priktest til påvisning af IgE. Positiv test er ikke i selv nok til at stille diagnosen.

Langt de fleste tilfælde kan undersøges og behandles hos speciallæge i almen medicin, i særlige tilfælde kan henvises til allergolog.


Behandling

Det grundliggende i behandlingen er at eliminere de allergener der udløser symptomer fra kosten. Det kan være relevant at henvise til instruktion hos en klinisk diætist. Symptomatisk behandling mod antihistamin kan være påkrævet.

I sjældne tilfælde ved svære allergiske symptomer kan patienten instrueres i behandling med EpiPen® adrenalin, kortisontabletter og antihistamin, f.eks. Aerius® eller Clarityn®.

Allergi udløst af pollen bør behandles med hyposensibilisering i et forsøg på at reducere symptomerne fra en fødemiddelallergi.


Patientinformation: www.astma-allergi.dk 

 

 

 

Senest opdateret: 17. april 2018