Karakteristisk for irritable tyktarm (IBS) er ændrede afføringsvaner og anfaldsvis mavesmerter


Der kan ikke påvises nogen strukturel, infektiøs eller biokemiske årsag og således en eksklusionsdiagnose.

Årsag

Man kender ikke den nøjagtige årsag til IBS, men visceral hypersensitivitet,  lavere smertetærskel, ændret tarmmotilitet er bragt i forslag. Ikke sjældent er lidelsen udløst af tarminfektion og inflammation (post-infektiøs tarmsyndrom).


Symptomer

Diagnosen kan normalt let stilles klinisk, på anamnesen og de manglende objektive fund og er på den måde en syndromdiagnose. 


Rom-kriterier for colon irritable:

Mindst 3 måneder varende konstante eller tilbagevendende symptomer med mavesmerter der:

  • Enten aftager ved afføring
  • Eller er ledsaget af en ændring i afføringens konsistens
  • Eller er ledsaget af en ændring i afføringsfrekvens


Samtidig med mindst to af følgende kriterier:  

  • Forstyrret afføringsfrekvens >3 gange dagligt 
  • Vekslende afføringsmønster
  • Forstyrret afføring (presse for at komme af med afføringen, problem med at holde på afføringen, fornemmelse af ikke at kunne blive færdig
  • Slim i afføringen
  • Luft i maven. 


Karakteristisk for sygdommen er at patienterne har forskelligartede klager.

Luftophobning i tarmsystemet med udspiling af colon kan udløse smerter der stråler om i ryggen eller er placeret tværs over abdomen, evt. med udstråling mod højre fossa på grund af udspiling af coecum.

Alternativt præsenterer patienterne sig med obstipationsklager med forstyrret tømning af tarmen, hyppige toiletbesøg og en følelse af ikke at få tarmen helt tømt. En gruppe af patienter har diaré som det dominerende symptom.


Diagnostik

Anamnese med tidligere sygdomme, rejser, objektiv undersøgelse, husk rektal eksploration.

Hvis der optræder alarmsymptomer som, vægttab, familiær disposition til cancer, natlige symptomer, blødning, vedvarende utalt diarré udredning med blodprøver incl. Hgb, leucocyttal-differentialtælling, CRP, s-albumin, sigmoideoskopi og laktosebelastning, gastroskopi, UL af abdomen og evt. rtg. Undersøgelse af tyndtarmen.

Cøliaki bør udelukkes ved serologiske undersøgelser.

Patienter over 40 år, som søger læge for første gang, og patienter med familiær disposition til kolorektal cancer bør have udført koloskopi.


Differentialdiagnoser

Hvis der er alarmsymptomer må patienten relevant udredes i forhold til differentialdiagnoser, som inkluderer cancer i gastrointestinalkanalen, inflammatorisk tarmsygdom, pancreas-galdevejssygdomme og gynækologiske lidelser samt divertikulose.

I de øvrige tilfælde bør man udelukke cøliaki og laktosemalabsorption.


Behandling

De vigtigste elementer i behandlingen er at etablere god kontakt til patienten med det formål at informere om sygdommen.

Husk at gøre rede for sygdommens benigne natur og gode prognose, således er ca. 50% raske efter 12 måneder og hos en mindre gruppe er tarmsymptomerne kroniske men meget sjældent invaliderende. Der kan bruges terapeutisk intervention med fokus på ændret diæt og livsstilsændringer, individuelt tilpasset.

Husk fx at sorbitol kan udløse svære symptomer, det kan være en fordel for patienten at nedsætte forbrug af the og kaffe. Farmakoterapi er en udfordring, dokumentationen for effekt af de på markedet eksisterende lægemidler er ikke meget solid.

De foreliggende metanalyser viser dog en beskeden positiv effekt af antidepressiva, probiotika samt psykologisk intervention.

Fibertilskud eks. HUSK eller Visiblin har effekt for nogle patienter med irritable tyktarm, men er ikke evidensbaseret. Ved overvejende forstoppelses symptomer anvendes "bulk"- midler som magnesia og movicol. Mod diarré kan anvendes, loperamid. Mod smerter prøves spasmolytika, evt. Duspatalin.

Medicinen bør anvendes med en vis forsigtighed, da bivirkninger er hyppige.

 

 

 

 

Senest opdateret: 17. april 2018