Kronisk tyndtarmssygdom (Glutenintolerans, Cøliaki) udløses af indtagelse af glutenholdige fødemidler

Det drejer sig især om hvede -  men også rug og byg) hos genetisk disponerede mennesker


Årsag

Lidelsen skyldes en glutensensitiv enteropati (Cøliaki).

Gluten, som findes i hvede, rug og byg men ikke i havre, ris, eller majsmel, er et protein med høj molekyle vægt som i tarmen spaltes til peptiderne alfa, beta- og gammagliadin.

Et transglutaminasemodificeret peptid deriveret fra alfa-gliadin har vist sig at være den dominerede T-lymfocyt epitop, som hos prædisponerede er toksisk for tarmslimhinden og fører til en krypthypertrofisk partiel eller subtotal villus-atrofi, og som afhængig af sygdommens udbredning og sværhedsgrad fører til nedsat evne til at optage maden i kroppen (malabsorption).

Forandringerne er typisk mest udtalt proximalt og aftager i distal retning, formentlig som udtryk for slimhindens udsættelse for gluten.

Sygdommen er livslang med en prævalens på 1% eller mere i den vestlige verden. Der er en genetisk prædisponering, således er visse vævstyper klart overrepræsenteret (HLA-DQ2 (90%) og de resterende er næste alle DQ8), og ca. 10% af førstegradsslægtninge vil have diagnosen.


Symptomer

  • Varierende; diare, vægttab, træthed med blodmangel
  • Oppustethed  er almindeligt.
  • Mavesmerter er sjældent forekommende.
  • Udslæt kan ses (Dermatitis herpetiformis).


Abnorm biokemi ses tit og vil afspejle malabsorption, således ses jern- og folat mangel mens B12 mangel er sjælden (anæmi), K-vitamin mangel (øget blødningstendens), hypocalcæmi og D-vitamin mangel (osteomalaci), hypoproteinæmi (ødemer).

Med de nye screeningsmetoder er man nu opmærksom på at mange tilfælde har et mildt asymptomatisk forløb.


Differentialdiagnose

Malabsorptionstilstande, inflammatorisk tarmsygdom,

Infektiøse tilstande, colon irritabile IBS.


Diagnostik

Anamnese. Serologiske undersøgelser, hvor måling af Transglutaminase vævs-autoantistoffer har en betydelig sensitivitet (90-95%) og specificitet (90-95%), men måling af anti-endomycie og anti-gliadin autoantistoffer anvendes også.

Diagnosen stilles på baggrund af duodenal slimhinde-biopsi indhentet endoskopisk fra andet stykke af duodenum eller mere distalt, hvor de histologiske kriterier er en påvisning af et øget antal intraepitheliale lymfocytter samt krypthypertrofisk partiel eller subtotal villus-atrofi.

Der ses ofte lave blod-værdier af calcium, albumin og folinsyre, jern, vit. D, samt let forhøjet transaminaser. Malabsorption med steatoré.

Efter påbegyndelse af glutenfri diæt bliver blodprøverne normale i løbet af tre til seks måneder, og der foretages ofte en ny biopsi for at kontrollere, at tyndtarmsslimhinden er regenereret og tarmvilli gendannet. Undersøgelse for cøliaki skal overvejes ved autoimmune tilstande og IDDM (insulin-dependent diabetes mellitus), samt ved uforklaret jernmangel eller tidlig udvikling af ostoporose.


Behandling

I forbindelse med påvisningen af lidelsen bør der være en samtale med såvel en læge som en diætist omkring den anbefalede kost. Dette er for at sikre at kosten er gluten-fri og at der samtidig er en tilstrækkelig indtagelse af alle nødvendige næringsmidler.

Da symptomerne ved fortsat (utilsigtet) indtagelse af gluten kan være vage, vil der ofte være behov for livslang kontrol hos en læge.

Monitorering af sygdommen indebærer måling af kropsvægt (børn viser dårlig trivsel), kontrol af blodprøver for at sikre at malabsorptionstilstanden er ophævet eller kompenseret ved øget indtag.

Der bør gives ekstra tilskud af calcium og D-vitamin og knoglemineralstatus skal måles ved DXA-skanning. Tilfælde der ikke responderer på glutenfri diæt behandles med immunsuppression med binyrebarkhormon.

Støtte til merudgift i forbindelse med diæt bevilliges individuelt.


Patientforening: www.coeliaki.dk

Patientinformation fra Sundhedsstyrelsen: CØLIAKI OG MAD UDEN GLUTEN

 

 

 

Senest opdateret: 17. april 2018