Det ansete medicinske tidsskrift "British Medical Journal" (BMJ) lavede en konkurrence, hvor der blev stemt om, hvad der var den vigtigste medicinske milepæl siden 1840.

En liste på 15 milepæle blev udvalgt og herefter skulle nogle af nutidens medicinske eksperter hver især begrunde, hvorfor disse opdagelser skulle være den vigtigste opdagelse. 

Listen omfattede bl.a. antibiotika, computere, DNA, p-pillen, hygiejne og vacciner.


Efter en afstemning blandt 11.000 personer fra hele verden blev opmærksomheden af hygiejne, som led i forebyggelse af sygdomme, valgt som den vigtigste medicinske milepæl.


Hygiejne – største medicinske fremskridt

Udviklingen af hygiejne har været det største medicinske fremskridt i de sidste 170 år ifølge en afstemning blandt flere end 11.000 af British Medical Journals (BMJ) læsere.

Hygiejne fik 15,8% af stemmerne, og slog dermed andre fremskridt herunder opdagelsen af antibiotika og udviklingen af vacciner. Utilstrækkelig hygiejne er stadig et enormt problem i store dele af verden og bidrager til millioner af dødsfald.

Konkurrencen blev gennemført af British Medical Journal.

Førende læger og videnskabsfolk blev bedt om at rangordne hvert af de 15 gennembrud, herunder Professor Carl Djerassi, som skabte P-pillen, og Dr. Stephanie Snow, efterkommer af John Snow, som opdagede anæstesi i 1800 tallet.

Professor Johan Mackenbach fra Erasmus University Medical Centre, Rotterdam, Holland, valgte hygiejne som det vigtigste medicinske gennembrud.

Han udtalte:
"Jeg er henrykt over, at hygiejne anerkendes af så mange som en så vigtig milepæl”.

De virkelige mestre for den sanitære revolution var John Snow (1813-1858) læge i London, som påviste, at kolera bliver spredt gennem vand, og Edwin Chadwick (1800-1890) britisk jurist og socialreformator, som fremførte ideen om kloakering og indføring af rindende vand I folks hjem.

Under kolera epidemien i midten af det 19. århundrede viste John Snow hvorledes lukning af en særlig pumpe i London standsede spredningen af kolera i det område.

Edwin Chadwick fremsatte ideen om at kloaker og rent drikkevand fra vandrør i folks hjem nedsatte risikoen for infektion, der stammede fra dårlig bymæssig kloakering. Hans ideer blev i sidste ende accepteret og mellem 1901 og 1970 faldt dødstallet pga. diarré og dysenteri med ca. 12% i Holland, England og Wales.

Chadwick blev en af frontfigurerne i organisationen "Sanitation Movement" der førte til, at der blev vedtaget en sundhedslov i det engelske parlament i 1848. Dette var den første sundhedslov i verden, og den blev mønsterdannende for lignende love i flere andre lande.


Stadig et problem

Professor Mackenbach udtaler dog:

"Utilstrækkelig hygiejne er stadig et stort problem i udviklingslandene. I 2001 stammede over 1,5 millioner dødsfald pga. diarré fra urent vand, dårlig sanitering og hygiejne i lav- og middelindkomstlande. "Det star helt klart, at kloakering stadig spiller en vital rolle i bedringen af den offentlige sundhed nu og i fremtiden."

Ifølge en rapport fra 2010 der bærer titlen "Sick Water" udarbejdet af FN, er 90 procent af vandet i underudviklede lande ikke renset, hvilket årligt medfører et dødstal på 2,2 millioner mennesker. Cirka 1,8 millioner af dem er børn under 5 år.

Dr. Fiona Godlee, redaktør på British Medical Journal udtaler:

"Tilslutningen til vores undersøgelse har været overvældende, og det er meget opmuntrende at se videnskab og medicin vække en sådan passion og debat".

Hun sluttede med at sige, at det at udvælge blot én vinder altid ville blive vanskeligt, og før konkurrencen udtalte hun:

"Enhver af disse milepæle ville være en retfærdig vinder - de har alle ydet et enormt bidrag til samfundet og udgjort en forskel for millioner af liv".

 

 

 

Senest opdateret: 12. april 2018