Overførsel af organer, væv eller celler fra et sted til et andet blev først rigtigt kendt, da sydafrikaneren Dr. Christiaan Barnard i december 1967 som den første gennemførte en hjertetransplantation. Når et organ transplanteres, opfatter kroppen det nye organ som noget fremmed, der skal bekæmpes.
Overførsel af organer, væv eller celler fra et sted til et andet blev først rigtigt kendt, da Dr. Christiaan Barnard i 1967 som den første gennemførte en hjertetransplantation.
Differentiering mellem egne celler og de fremmede celler
For at en levende organisme kan forsvare sig mod fremmede organismer, må den først være i stand til at differentiere mellem dens egne celler og de fremmede celler.
Man skelner mellem to forskellige typer af MHC; MHC-I og MHC-II som begge varierer i opbygning.
Denne type genkendelsesprotein sidder kun på makrofager og B-lymfocytter. Makrofagernes fagocytose er afhængig af vævstypeantigener som varierer fra person til person. Derfor vil en celle som udtrykker en fremmed vævstype blive fagocyteret, mens kroppens egne celler ikke vil blive angrebet – pga. at der ikke er vævstypeforligelighed mellem dem og makrofagerne.
Makrofagen bliver til en APC (Antigen Præsenterende Celle) når den placerer epitoperne fra patogener eller fremmede celler i MHC II via det endoplasmatiske reticulum).
T-hjælper lymfocytten vil binde sig til MHC-komplekset via TCR og CD-4. T-hjælper lymfocytten vil derefter begynde at udskille cytokiner som aktiverer den humorale- og cellulære del af immunforsvaret.
Det humorale immunforsvar vil nu begynde at udskille immunglobuliner som hæfter sig til den fremmede organismes antigener, mens aktiveringen af den cellulære del tiltrækker eosinofile leukocytter og neutrofile polymorfkernede leukocytter. De eosinofile leukocytter vil derefter begynde at smelte sammen til kæmpeceller med flere kerner.
Kæmpecellerne vil så danne et hulrum mellem deres og fremmedlegemets overflade, hvori de vil udtømmederes granula.
T-hjælper lymfocyttens udskillelse af cytokiner aktiverer også T-dræber lymfocytter som vha. TCR og CD-8 binder sig til MHC I.
T-dræber lymfocytten undersøger derefter om organismen er fremmed eller en af kroppens egne celler. Hvis den undersøgte celle ikke tilhører kroppen, frigiver T-dræber lymfocytten de cytolytiske cellegifte, perforin og granulycin.
Perforin, som sidder på ydersiden af T-dræber lymfocytters cellemembraner, perforerer den fremmede celles membran hvorved den angrebne celle sprænges af osmose.
For at undgå at cellens indhold skal skade organismen, frigiver T-dræber lymfocytten også granulycin som udløser cellens apoptose-funktion. Granulycin trænger ind i cellen via de porer som perforin danner i cellens membran.
I dag er det næsten kun fantasien der sætter grænser for, hvad man forsøger at transplantere.
Siden 2005 er der f.eks. foretaget 3 ansigtstransplantationer i verden.
I foråret 2012 foretog svenske læger på Sahlgrenska universitetshospital i Göteborg transplantation af en livmoder fra mor til datter, dvs. patienten fik den livmoder hun selv kommer af. Dermed blev hun den første kvinde, der er blevet transplanteret med livmoder fra sin egen mor.
