Tobaksafhængighed defineres generelt med specifikke diagnostiske kriterier uafhængigt at de specifikke stoffer, der misbruges.

  • Produkter
  • Cigaretter


Pibetobak, cerutter og cigarer:

Røgen optages gennem mundslimhinden og helbredsrisikoen afhænger primært af den samlede indtagelse af tobak, og der er principielt de samme helbredsrisici som ved cigaretrygning.

Et forbrug på 5 cigarer medfører dog mindre risiko for lungekræft end cigaretrygning på 20. Piberygning kan give mundhulekræft og en karakteristisk nikotinstomatitis.

Snus:

Er indsovset, gæret tobak blandet med ammoniak og smagsstoffer, der indtages gennem næsen eller lægges i mundhulen. Der er fundet særlig risiko for oral leukoplaki og cancer i mundhule og pharynx, men lavere risiko for lungecancer og andre typiske tobaksrelaterede sygdomme.
 

Diagnoser/tilstande

Afhængighed.


Symptomer

Ved tobaksafhængighed er de helt dominerende symptomer en stærkt trang til at indtage tobaksprodukter, og vanskelighed ved at styre indtagelse samt ofte betydelig tolerans (fx rygning af 20-30 cigaretter eller mere dagligt).

Abstinenssymptomer (især indre uro, men også tristhed) ses også, men er klinisk mindre fremtrædende, blandt andet fordi de pågældende straks bringer symptomerne til ophør ved at indtage tobak, typisk allerede fra morgenstunden efter opvågning.

Det er endeligt karakteristisk, at man forsætter rygning trods erkendte skadevirkninger, fx kronisk bronkitis, KOL.


Årsager

Det afhængighedsskabende rusmiddel er nikotin, men tobak indeholder herudover en række andre meget toksiske stoffer. Afhængigheden er dog ikke kun en kemisk afhængighed men i høj grad også en adfærdsmæssig, hvor den daglige adfærd på vanemæssig vis præges af ritualer omkring tobaksindtagelse, fx piberygning.

Som for andre missbrugs- og afhængighedsformer spiller også personlighedsmæssige forhold en rolle. Sociale og kulturelle forhold er vigtige, herunder synet på tobakkens image i social sammenhæng, der i betydelig grad afspejler mode- og tidsmæssige forhold.


Symptomer

Komplikationer af tobak

Rygning øger stærkt risikoen for cancersygdomme, især lungecancer. Der kan beskrives symptomer fra næsten alle organsystemer, således typisk fra luftveje ved hoste, halsirritation og hæshed, og forværring af symptomer hos personer med astma. Tobaksrygning fremmer åreforkalkning og er dermed kredsløbs- og hjertesygdomme.

Der er øget risiko for kirurgiske komplikationer hos rygere, og hos ældre og svækkede personer kan tobaksrygning føre til dødsbrande. Følgetilstande afhænger primært af mængden af dagligt indtaget tobak og administrationsmåden med inhalation (cigaretter) som den farligste både mht. afhængighedsudvikling og somatiske skadevirkninger.


Differentialdiagnoser

Der er ikke væsentlige differentialdiagnoser ved afhængighed af tobak, men den diagnostiske opgave er primært at få patienten til at vurdere omfanget af afhængigheden og få patienten til at acceptere rygnings helbredsrelatede følger og behov for ændrng af forbruget. vurderingen.

Efter den massive offentlige indsats over for tobaksrygning med diverse forbud, er flere mennesker i dag end tidligere opmærksomme på, at de er afhængige af tobak. Ved visse psykiatriske lidelser er der øget risiko for at ryge meget og derved udvikle tobaksafhængighed. Der gælder især patienter, der lider af skizofreni eller har andre former for misbrug, fx alkoholmisbrug.



Udredning/diagnosticering

Generelle principper for udredning af misbrug anvendes med afklaring af

1. Rygningens art, hyppighed, varighed og eventuelle variationer
2. Helbredsmæssig status og følger til misbrug efter gængs somatisk diagnostik
3. Psykiatrisk komorbiditet
4. Rygerens indsigt i rygning som et problem og motivationen til ændring af rygeadfærd
5. Tidligere behandlingsforløb (hvad er lykkedes / mislykkedes)
 

Behandling (rygeafvænning)

Psykologisk adfærdsterapi

Ændring af adfærd er en grundliggende psykologisk metode i forskellige former for rygestopstiltag.
Den enkle er lægen som vejleder om rygningens mange helbredsmæssige aspekter og enkle råd med vejledning til ændring af rygeadfærden. Sammen med regelmæssig kontrol ved fremmøder hos lægen kan det være tilstrækkeligt, især når det daglige forbrug ikke er for højt, fx

Der er udviklet og tilbydes i forskelligt regi en række rygestopkurser, hvor man benytter sig af forskellige psykologiske adfærdsmæssige metoder til at opnå rygestop. Recidivrisikoen er dog betragtelig og supplerende farmakologisk behandling kan derfor komme på tale.

Chancen for at være røgfri efter et år er i nogle studier fundet fordoblet, hvis rygestop ledsages af farmakologisk behandling. Den består af to forskellige principper.


Nikotinsubstitution

Baggrunden er, at tobaksafhængighed i høj grad skyldes afhængighed af nikotin, der er et rusmiddel på linje med andre rusmidler. Der optræder derfor abstinenssymptomer, når koncentrationen af nikotin er for lav. Ved at substituere med nikotin bringes organismen i en tilstand svarende til rygning, men uden at den udsættes for tobakkens andre mange skadelige substanser. Man der er dermed fortsat afhængighed af nikotin, som er væsentligt mindre skadeligt end tobak. Dette behandlingsprincip kalder man derfor ofte på engelsk "harm reduction", altså skademindskning.

Nikotin kan administreres på forskellige måder: Tyggegummi, sugetabletter, inhalator og næsespray, depotplastre. 

Behandlingsvarigheden tilstræbes til 3 måneder med mulighed for anvendelse op til 1 år ved vedvarende rygetrang eller abstinenssymptomer. Langtidsanvendelse (>1 år) kan begrundes, hvis alternativet er tilbagefald til rygning.


Dosering

Depotplaster: 1 plaster dagligt. Sugetabletter og tyggegummi: maksimalt 1 stk. pr time (højst 25 pr døgn). Næsespray: maksimalt 6 pust pr time, inhalator: 6-12 doser dagligt.


Anden medicinsk behandling:

Zyban® bupropion:
Lægemidlet hæmmer dopaminoptagelsen i nervecellerne og kan nedsætte rygetrangen.
Behandlingsforløb på syv-tolv uger. Den kan påbegyndes, mens patienten ryger, men et rygestop bør fastsættes inden for de første 2 uger.

Hvis patienten ikke er ophørt efter 7 uger, bør behandlingens stoppes.

Stoffet er et psykofarmakon og kontraindikationer skal overvejes, især epilepsi, bipolar affektiv sindslidelse, samtidigt ophør med alkohol og benzodiazepiner mm. Bivirkningsprofilen bør drøftes med patienten inden ordination.

Champix® varecnilin. Lægemidler påvirker nikotinreceptorer i hjernen. Behandlingsvarighed 12 uger, eventuelt yderligere 12 uger. Behandlingen påbegyndes normalt 1-2 uger før planlagt rygestop. Bivirkningsprofilen bør drøftes med patienten inden ordination. Gradvis seponering kan overvejes.

 

Supplerende viden: Sundhedsstyrelsen: www.sst.dk Institut for Rationel Farmakoterapi: www.irf.dk For de unge: www.xhale.dk


Lokale forhold

Afklar muligheden for at få rygestopkursus fx arbejdsplads, apotek, lokalt sygehus og kommunale tilbud. Ellers er der hjælp til selvhjælp for patienten via Sundhedsstyrelsen: www.stoplinien.dk



 

  

 

 

 

 

 

Senest opdateret: 18. juni 2018