Glomerulær er en sygdom med karakteristiske histopatologiske forandringer.


Klinisk skelnes mellem primær og sekundær glomerulonefritis.

Ved primære glomerulonefritis ses normalt ikke ekstrarenale manifestationer (lunger, hudm.m), hvorimod sekundære glomerulonefritter ses i forbindelse med systemsygdomme som SLE, diabetes mellitus og vaskulit sygdomme som Wegeners granulomatose, Scönlein-Henochs syndrom og Good-Pasture syndrom.

 

Symptomer

Klinikken afhænger af den til grundliggende lidelse.

Proteinuri og hæmaturi, oftest som mikroskopisk hæmaturi, er altid til stede ved aktiv glomerulær sygdom. Ved proteinuri >3,5 g/ døgn, ødemer, hypoalbuminæmi og hyperkolæsterolæmi defineres tilstanden som nefrotisk syndrom.

Akut glomerulonefritis med proteinuri, ødemer, hypertension og eventuel nyreinsufficiens defineres som nefritisk syndrom.

Hurtig progredierende glomerulonefritis kan medføre dialysekrævende og permanent nyrefunktionsnedsættelse i løbet af få dage.

Disse patienter skal indlægges akut på nefrologisk specialafdeling.

Kronisk glomerulonefritis kan medføre progredierende nyrefunktionstab. Hastigheden afhænger af typen af glomerulonephritis.

 

Behandling

Mistænkt glomerulonefritis bør henvises og vurderes på Sygehus/nefrologisk specialafdeling mhp. evt. nyrebiopsi og videre behandling. 

Ved nedsat nyrefunktion og/eller hurtig progression, er der indikation for akut nyrebiopsi.

Afhængig af diagnosen kan immunosuppressivbehandling være indiceret. Hypertension behandles intensivt.

 

 

 

 
Senest opdateret: 21. juni 2018