Årsag og karakteristika: Glomerulær sygdom med karakteristiske histopatologiske forandringer. Klinisk skelnes mellem primær og sekundær glomerulonefritis. Ved primære glomerulonefritis ses normalt ikke ekstrarenale manifestationer (lunger, hudm.m), hvorimod sekundære glomerulonefritter ses i forbindelse med systemsygdomme som SLE, diabetes mellitus og vaskulit sygdomme som Wegeners granulomatose, Scönlein-Henochs syndrom og Good-Pasture syndrom.

 

Symptomer: Klinikken afhænger af den til grundliggende lidelse. Proteinuri og hæmaturi, oftest som mikroskopisk hæmaturi, er altid til stede ved aktiv glomerulær sygdom. Ved proteinuri >3,5 g/ døgn, ødemer, hypoalbuminæmi og hyperkolæsterolæmi defineres tilstanden som nefrotisk syndrom.

Akut glomerulonefritis med proteinuri, ødemer, hypertension og eventuel nyreinsufficiens defineres som nefritisk syndrom.

Hurtig progredierende glomerulonefritis kan medføre dialysekrævende og permanent nyrefunktionsnedsættelse i løbet af få dage. Disse patienter skal indlægges akut på nefrologisk specialafdeling.

Kronisk glomerulonefritis kan medføre progredierende nyrefunktionstab. Hastigheden afhænger af typen af glomerulonephritis.

 

Behandling: Mistænkt glomerulonefritis bør henvises og vurderes på Sygehus/nefrologisk specialafdeling mhp. evt. nyrebiopsi og videre behandling. 

Ved nedsat nyrefunktion og/eller hurtig progression, er der indikation for akut nyrebiopsi.
Afhængig af diagnosen kan immunosuppressivbehandling være indiceret. Hypertension behandles intensivt.

 

 

 

 
Senest opdateret: 8. januar 2018