Ufrivillig vandladning, der giver hygiejniske og sociale problemer.


Årsag
: Stress-inkontinens, dårlig lukkefunktion ses ofte efter radikal prostatektomi. Urge-inkontinens, overaktiv blære kan skyldes kombination af infravesikal obstruktion og derved øget aktivitet i blæren. Kan også skyldes infektioner, strålebehandling eller fremmedlegemer i blæren.

Overløbsinkontinens, ufrivillig vandladning som følge af en blære, der er fyldt til den yderste grænse, hvor et ganske sparsomt tryk på abdomen eller intraabdominalt giver urinafgang. Urge-inkontinens kan være forårsaget af neurologisk sygdom.


Symptomer: Stress-inkontinens, relation til pludselig øgning af det intraabdominale tryk ved fysisk anstrengelse, hoste eller nys og lignende. Derved overskrides det uretrale lukketryk, og der kommer ufrivillig vandladning.

Sivende urinafgang kommer fra en blære, der er fyldt til den yderste grænse. Ses af og til i relation til ufrivillig, natlig vandladning.
Imperiøsitet og urge-inkontinens og uhæmmede blærekontraktioner som følge af infektion i blæren, der kan være fremmedlegemer, bl.a. blærecancer.

Efterdryp skyldes urin i urethra posterior, f.eks. fra en høj buksegylp eller et uretral divertikel.


Diagnostik: Grundig anamnese, inkl. væske-vandladningsskema, symptomscoreskema (DAN-PSS).
Objektiv undersøgelse med palpation af abdomen og rektaleksploration, og hvis det er muligt spontanflowmåling og residualurinbestemmelse ved ultralyd, evt. suppleret med urodynamisk undersøgelse med trykmåling i blæren.


Behandling: Stress-inkontinens vil ofte opstå efter radikal prostatektomi. Der sættes ind med bækkenbundstræning og evt. Yentreve duloxatin. Hvis stress-inkontinensen persisterer, skal der foretages operativ behandling.
Sivende urinafgang og overløbsinkontinens kræver ofte videre udredning mhp. infravesikal obstruktion og slap blæreparese.
Overaktiv blære behandles med parasympatholytica.

Botox kan komme på tale.

 

 

 

 

 

Senest opdateret: 18. februar 2018