Bihulebetændelse er en infektion i næsens bihuler.
Årsag til bihulebetændelse
For den akutte bihulebetændelse gælder, at den ofte er led i eller komplikation til en banal forkølelse.
Den kan også optræde som komplikation til allergiske næsesygdomme eller trykpåvirkning (barotraumer) af bihulerne i forbindelse med fx flyvning.
En særlig form (odontogen sinuitis) ses som komplikation til rodspidsbetændelse i overkæben.
Bakteriologisk drejer akutte bihulebetændelser sig ofte om infektioner med Streptococcus pneumoniae, Hæmophilus influenzae, Moraxella catarrhalis eller anaërobe bakterier.
Den kroniske bihulebetændelse ser man som en fortsættelse af akutte betændelser i slimhinderne eller i sammenhæng med allergisk eller non-allergisk rhinit eller nasal ciliedysfunktion (især hos børn).
Symptomer
Ved den akutte bihulebetændelse er smerter lokaliseret til ansigtet ofte det primære symptom.
Det er karakteristisk, at smerterne forværres når man bøjer hovedet forover, og ved betændelse er der ofte også feber.
Der er generelt en tilbøjelighed til udstråling af smerterne. Smertelokalisationen siger således ikke meget om sygdommen lokalisering.
Hvis der udvikler sig ødem svarende til orbitaregionen eller i orbita med samtidigt dobbeltsyn, er der tale om en syns- og i værste fald livstruende komplikation til frontal eller ethmoidal sinuitis, som tydeligt viser sig i øjenomgivelserne og som kræver hurtig indlæggelse og operation.
Ved den kroniske bihulebetændelse er det sekretion, hovedpine og næsetæthed (nasalstenose), der er de væsentligste klager.
Klinik
Der er ofte ingen eller kun få objektive fund ved bihulebetændelse. Der er ofte purulent sekret i næsen ved rhinoskopi, både ved den akutte og den kroniske form. Ved akut maxillær sinuitis er der bankeømhed af kindtænderne i overkæben.
Det bedste indtryk af sygdomsomfanget får man både ved den kronisk og akutte form ved en CT-scanning.
Differentialdiagnoser
Ved énsidige symptomer skal man ved den akutte sinuit være opmærksom på tandproblemer og ved kroniske tilfælde overveje, om der kan være benigne eller maligne tumorer.
Udredning
Sygehistorien er meget vigtig. Rhinoskopi supplerer denne. CT-scanning bør under alle omstændigheder udføres ved et kronisk forløb.
Behandling af bihulebetændelse
Den akutte bihulebetændelse behandles primært med detumescerende næsespray og i sværere tilfælde med antibiotika, primært makrolider pga deres fordelagtige evne til at koncentrere sig i sekretet.
Ved kæbehuleinfektioner er kæbehulepunktur med gennemskylning af kæbehulen en meget effektiv procedure. Ved langvarige tilfælde kan man indlægge et kateter i kæbehulen og skylle gennem dette.
Ved kroniske bihulebetændelser vil man ofte vælge kirurgisk intervention efter at de ossøse forhold er kortlagt ved en CT-scanning.
Det meste kirurgi foregår endoskopisk ved de såkaldte FESS-indgreb (functional endoscopic sinus surgery) evt. vejledt af 3-D computerteknik.
