Aflukning af øregangen pga. ørevoks

Årsag

Øget produktion af ørevoks enten habituelt eller pga. anvendelse af hovedtelefoner. Sammenstampning af ørevoks ved anvendelse af vatpinde.

Ørevoks, der skylles længere ind i øregangen ved badning.


Symptomer

Pludseligt høretab.


Klinik

Ved otoskopi er øregangen aflukket af hvidlige, gullige eller brunlige masser af varierende konsistens fra blød til sej eller hård.


Differentialdiagnoser

Aflukning af øregangen pga. inflammation eller infektion.


Behandling

Skylning af øregangen med legemsvarmt vand. Sugning og instrumentering i øregangen er en specialistopgave.


 

 

 

Senest opdateret: 18. april 2018