Praktiserende læger og hjemmesygeplejersker betragter palliation i eget hjem som en naturlig del af deres arbejde. Overgangen fra kurativ til palliativ fase kan være vanskelig, og et velfungerende samarbejde mellem den praktiserende læge og hjemmesygeplejersken er en forudsætning for et godt palliativt forløb. Formålet er af opfylde den palliative patients behov for empati, omsorg, støtte og symptomlindring.


Patienter og deres pårørende stiller, forståeligt og med rette, høje krav om kvaliteten, når det drejer sig om behandling af og omsorg for patienter, der er i sidste livsfase.


Tilsyneladende ønsker flere at dø i eget hjem, hvis kvalitet af behandlingen er tilstrækkelig god.


Det er et felt i udvikling, både fagligt og i omfang, eftersom der hele tiden kommer flere og mere succesfulde livsforlængende behandlingstilbud, så palliativ fase, fra uhelbredelighed og til død, kan være af flere års varighed. Derudover er der en tilbøjelighed til at behandlende afdelinger i tiltagende grad alene fokuserer på behandlingen og ikke øvrige behov patienten og pårørende har.  


Arbejdet med palliation forudsætter at døden accepteres som en normal proces. Arbejdet skal tilrettelægges med respekt for den uhelbredeligt syge og døende patients behov og medbestemmelse, og har til formål at tilbyde den bedst mulige behandling under behørigt hensyn til såvel patienten, og patientens pårørende.

Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og deres pårørende, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom. 


Palliation i primærsektoren baserer sig på følgende indsatsområder

  • Empati
  • Kommunikation
  • Støtte
  • Symptombehandling
  • Tilgængelighed.

Symptombehandlingen skal have høj faglig kvalitet på tværs af det faglige teambaserede arbejde, samt give patienten og evt. pårørende empatisk indlevelse og rummelighed med udgangspunkt i patientens aktuelle situation. Som mange andre kliniske situationer er en systematisk tilgang til patienternes problemstillinger med til at sikre højere kvalitet. 



I den specialiserede palliative indsats har det vist sig, at hvis ikke man har en systematisk tilgang til patienterne får man utilstrækkelig afdækning af deres symptomer og behov. Der er grund til at tro at samme systematik vil kunne højne kvaliteten af arbejdet i primærsektoren. Det kunne være en god ide at patienter, fra de erklæres uhelbredeligt syge, blev fulgt med systematisk screening, og i hvert fald gennemførte en sådan ved henvendelser med bare et symptom. Samme screening ville også understøtte kommunikationen med patienten og kunne anvendes i den løbende evaluering af indsatsen.

 

I den specialiserede palliative indsats anvendes EORTC-QLQ-C-15-PAL som desværre ikke kan stilles til rådighed, af ophavsretlige grunde. Man kan  i stedet anvende Edmington Symptom Assesment Scale ESAS til EORTC-QLQ-C-15-PAL bliver tilgængeligt. Denne systematik kan anvendes med fordel i hele den palliative fase. 



Når patienterne på et tidspunkt bliver mere sygdomssvækkede skal primærsektorens indsats koordineres.
 

For yderligere se kapitel: Palliation i Hjemmesygeplejen i almen praksis
 

Referencer:
Palliation i primærsektoren. DSAM. København. 2004. Downloades fra www.dsam.dk
Håndbog i palliativ medicin. Per Sjøgren et al. (red.). Munksgaard Danmark. København. 2002.
Palliasjon – Nordisk lærebok. Stein Kaasa (red.). Gyldendal Akademisk. Oslo. Norge. 2008
Retningslinjer for symptomlindrende behandling. Norsk forening for palliativ medisin. www.palliativmed.org , evt via www.dspam.suite.dk (Dansk Selskab for Palliativ Medicin (DSPaM)
Oxford Textbook of Palliative Care. Derek Doyle et al. (red.). Oxford University Press. Oxford UK. 2005
Kommunikation med kræftpatienter. Ann Faulkner & Peter Maguire. Munksgaard Danmark. København. 1999.
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Senest opdateret: 12. januar 2018