Med mikrokirurgi kan man flytte en fri lap fra et område til en helt anden region. Vener arterier og evt. nerver bliver dissekeret fri og reimplanteret. Mikrokirurgi kræver et operationsmikroskop og en stab, som er trænede i teknikken, så der en nogen til at tage over, hvis der opstår uforudsete komplikationer. Mikrokirurgi er derfor landsdelskirurgi i Herlev, Odense, Rigshospitalet og Århus.


Mikrokirurgi anvendes til mundbundscancer, høj oesofaguscancer, komplicerede brud, mammarekonstruktion og til sjældne defekter, hvor konventionel rekonstruktionskirurgi må foregå i flere omgange eller er umulig.

Uanset årsag ender en facialisparese som ikke regrediere hurtigt med atrofi af musklerne. Der er følgende muligheder for at afhjælpe generne. 

  1. Cross-face nerve grafting og muskeltransposition. Mikrokirurgi. Kan kun bruges i ensidige tilfælde. Man lokaliserer en nervegren på den raske side og anastomoserer en suralisgraft til denne. Graften trækkes over til den syge side. Når nervetrådene er vokset igennem graften efter ½ - 1 år transplanteres en fri muskel til den paretiske side.

    Musklens nerve anastomoseres til graften for at opnå reinnervation. Man må vente nogen tid inden musklen fungerer. Målet er, at man får en mimik, som fungerer synkront med den raske side. Problemet er at en transplanteret muskel med usikker grad af reinnervation skal erstatte 18 mimiske ansigtsmuskler.


  2. Facialisreanimering med muskeltransposition. Jeg har brugt m. temporalis ensidigt og dobbeltsidigt. Temporalismusklen løsnes fra kraniet og vippes ned over arcus zygomaticus. Muskelbugen kan splittes op i tre buge, som patienten delvis kan styres bevidst. Det bliver ved med at være en tyggemuskel med grimasser under måltiderne. Det er vigtigt, at man får fat i (forbindelse til) muskulaturen på den modsatte side, ellers trækker de ikke understøttede lammede partier lange.


  3. Statisk ophængning. Med fascie latae slynger fikseret til borehuller i knoglen og fascie temporalis. Som ovenfor skal man have fat i den modsatte side. Metoden er velegnet til gamle.

Metoderne 1 og 2 udføres af enkelte kirurger. Det er vigtigt, at kirurgen tror på metoden. Der er få kandidater, så man må samle erfaringerne over år. Metode 1 bruges på de mikrokirurgiske afdelinger. Ulempen er, der går lang tid, inden man ser eventuelle resultater. Metode 2 og 3 kræver kun håndelag og resultatet er synligt kort efter operationen, selv om det kræver træning at bruge musklen eller ophænget. Ophængning kan også bruges til at aflaste partielt lammede partier. 
 
 
Kan være kongenit eller erhvervet. Mikrokirurgisk forsøg på kausal behandling med lympovenøse anastomoser har ikke givet overbevisende resultater.

Man kan behandle symptomatisk med
  • Kompression

  • Fedtsugning og efterfølgende livslang kompression

  • Fjernelse af hud og subcutis med transplantation på fascien. Det bliver meget grimt med det virker.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Senest opdateret: 13. januar 2018