Delirium tremens er - lige som abstinenskrampeanfald - udtryk for irreversible hjerneændringer, og det antages, at de begge skyldes fænomenet "kindling"


De fysiske alkoholabstinenssymptomer antages at være kindling stimuli. 

Hvis en patient en enkelt gang har haft delirium tremens, kommer der hurtigt igen delir ved fysiske alkoholabstinenssymptomer (kindling stimuli).

Delirium tremens opstår efter langvarigt kronisk alkoholmisbrug (15-20 års varighed). 


Symptomer

Delirøs alkoholabstinenstilstand er en diagnose, som stilles, når der er delir plus svære fysiske alkoholabstinenssymptomer samt anamnestiske oplysninger om et stort, vedvarende og langvarigt alkoholmisbrug .


Delir:

  • Bevidsthedsuklarhed (svækket opmærksomhed og opfattelse).
  • Desorientering i tid og sted
  • Svækkelse af korttidshukommelse
  • Forstyrret søvn-vågen rytme, søvnløshed
  • Psykomotorisk uro/agitation (delirium tremens er et hyperaktivt delirium)
  • Der næsten altid hurtigt skiftende hallucinationer (især synshallucinationer).
  • Endvidere er der ofte, vrangforestillinger, illusionære oplevelser, suggestibilitet og angst.


Fysiske alkoholabstinenssymptomer:

  • Autonom hyperaktivitet: Takykardi (puls over 100), lettere forhøjet blodtryk og sveden.
  • Tremor: Håndtremor og ofte mere udbredt tremor.
  • Søvnløshed.
  • Forhøjet legemstemperatur (ikke over 38,5)
  • Kvalme og evt. opkastninger

 

Behandling

Patienten skal indlægges akut på psykiatrisk afdeling eller evt. på medicinsk afdeling, afhængig af lokale forhold. I næsten halvdelen af tilfældene må der anvendes tvang efter psykiatriloven under indlæggelsen. Delirium tremens har en dødelighed på ca. 20% uden behandling og på ca. 0,5-1% med behandling.

Deliret opstår på toppen af de fysiske abstinenssymptomer, og behandlingen er primært rettet mod de fysiske alkoholabstinens-symptomer, som genererer deliret. Under indlæggelsen behandles deliret med Fenemal phenobarbital.

 

 

 

 

 

 

 

Senest opdateret: 15. april 2018